Fynboerne
1938-12-27
Sender
Elena Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
27/12 38
Kære Gamle!
I Dag er det saa Chefens Fødselsdag til Lykke med ham, jeg fik ikke skrevet men naar jeg kommer op og hjem vil jeg sende det Stk Elgkød og desuden en røget Bukse af den Slags vi delikaterede os med i Fjor, jeg tror ikke Las kender den og det kan jo være det er noget han vil lægge sig efter. - I Dag er der sket gode Fremskridt her paa Pladsen idet Abelone er blevet lagt til det daarlige Bryst som altsaa nu er saa godt som raskt og virkelig fik sig en Taar. Og i Morgen skal jeg op, det er heller ikke et Øjeblik for tidligt for nu var jeg lige ved at tabe Taalmodigheden, det er drøjt i Længden at ligge her, naar man føler sig saa frisk som en Fisk og ogsaa er det. - Jeg har læst den lange Rejse paanær Christoffer Colombus, som Mor har med i Dag; det er en herlig Samling Bøger, vi maa til at dyrke Johs. V. noget mere, man staar jo sig selv i Lyset, ved ikke at læse ham.
Lomme var her i Gaar, hun vilde have Peter til Birkerød nogle Dage, jeg sagde at det maatte hun snakke med Mor om, men jeg tænker han er derude nu. - Her har det sneet meget i Nat, jeg haaber ikke Sneen skal lægge Hindringer i Vejen for vores Hjemrejse for nu har der ved Gud været Hindringer nok.
Nu er der vist ikke mer at berette i Dag saa du maa have saa mange kærlige Hilsner
fra din
Hømikke.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Elise Hansen
Johannes V. Jensen
Johannes Larsen
Peter Andreas Larsen
Alhed Møhl, Lysses datter
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen