Menu

People

Amanda Heinesen

AH, som var fra Kerteminde, var i huset hos Alhed og Johannes Larsen i 1906. 15. oktober 1906 skrev Johannes Larsen til Alhed, at den nye pige havde været på besøg. Amanda sluttede i jobbet 26. oktober 1906 og rejste til Malmø for at tjene som pige i huset hos Alhed Larsens søster Ingeborg Astrid Goldschmidt f. Warberg. Hertil ankom AH 28. oktober. Ingeborg Astrid havde født sit barn nr. to, Hans Adam Goldschmidt, 25. eller 26. oktober.
I juni 1908 passede AH Astrid og Alfred Goldschmidts datter, Ina, i Malmø, mens Astrid og sønnen Adam var i Birkerød i nogle uger, hvor hun passede hus og børn for søsteren, Louise Brønsted, mens denne og manden var på et længere ophold i blandt andet Holland. (Astrid til Laura Warberg 1908-06-03. Amanda Heinesen til Astrid 1908-06-20 (dette ikke i databasen)).
AH var meget musikalsk. Astrid Goldschmidt lærte hende noder, og hun spillede hurtigt bedre klaver end Astrid selv. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog).
I 1911 var det på tale, at AH igen skulle i huset hos Astrid Goldschmidt, men AH vægrede for sig, for hun ville hellere hellige sig musikken. (Laura Warberg til Astrid 1911-02-12).

References

Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Facts

O. 1906

Stuepige

Da