Menu

Fynboerne

1898-05-31

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære lille Las!
Vi skrev nok ikke til hinanden i Gaar, jeg er kommen i den slemme Vane, at jeg først kommer ned Kl. 10-10 ½, saa bliver Formiddagen jo saa kort, at jeg knap kan naa at skrive Brev. Nu er den 11 og jeg har kun lige drukken Morgenkaffe. – Tak for Dit Brev, som jeg fik Pinsemorgen, da Christine kom fra Stationen, og fordi Du sendte Cyclen; men den bliver vist desværre ikke saa hurtig færdig, jeg maa nok tage med Toget til Odense i Morgen og kommer ikke til Kerteminde, men nu er der jo ikke mange Dage, til vi ses, Du kommer vel Lørdag? – Pinsedag havde vi fremmede her, Amstrups med to Gæster og Mogensens med 2 dito en ung Pige og en lille Fyr paa 17 Aar, som Far kaldte Godsejeren og holdt et farligt Sjov med. Han lignede Oppermann paafaldende. – I Gaar var vi paa Gelskov til Eftermiddagskaffe og paa Ølstedgaard til Aften. Jeg gad vide om Du ikke har haft Solskin i Morges, Himlen ser da saa klar og blaa ud. Jeg sidder og ved ikke, om jeg skal længes efter Posten eller ej jeg skal jo nemlig have Brev fra Dig, men ogsaa have dette med. Der er han, 1000 Hilsner Din Alhed

31 – 5

Facts

PDF
Letter

Da

Uden årstal. Det er 1898. Christine og cyklen omtales som i de forrige breve fra Alhed til Johannes Larsen.

  • Odense
  • Gelskov
  • Ølstedgårdsvej 7, Broby

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien