1898-03-03

Kære Las!
Tak for Dit Brev og Galoscherne! Du havde slet ikke behøvet at sende dem, jeg kunde jo have faaet dem, naar jeg kommer ned til Dig. For der er vist ikke andet at gøre, end at jeg kommer om ad Kerteminde igen. Men stort mere end en Dags Tid bliver det nu ikke, jeg vil blive hos Mor saa længe som muligt, og Kampmanns gaar det jo heller ikke at snyde altfor galt. Men det er sandt, saa er det jo, jeg forstyrrer Dig, naar jeg kun er der én Dag. Hvad skal vi gøre ved det? – Det er kedeligt, P. er rejst fra Dig, jeg synes, det maatte være saa morsomt for Dig at have ham. Tænk, nu kørte Jørgen, som skulde have haft dette Brev med til Højrup, han skal ned efter Doktoren, men jeg troede først, han kørte om en Timestid. Saa er jeg bange, Du ikke faar dette Brev i Morgen. Jeg er da ellers ligesaa flink til at skrive til Dig, som jeg var i København? Kan Du nu ogsaa være rigtig sød til at skrive til mig! Jeg er ikke fri for at føle mig lidt ensom, det er saa løjerligt at gaa og være eneste Barn; i København tænker jeg ikke paa at savne de andre, men herhjemme hvor de høre til, synes jeg hele Tiden, der mangler noget. Det er jo ogsaa lidt trist at Far ligger, men han har det da gennemgaaende bedre. Nu skal vi høre, hvad Doktoren siger i dag, om han snart maa komme op. Han er ellers Taalmodigheden selv og ligger og siger Vittigheder og er altid parat til en Snak. Hans Ven Vesterdal var herude et Par Timer forleden efter Middag for at se til ham. – Det er desværre bleven Regnvejr, jeg vilde ellers have været ud en lang Tur med Gamle, det var saa nydelig Vejr i Formiddags.
Næste Dag. Videre naaede jeg ikke, vi fik Visitter hele Eftermiddagen, foruden Doktoren kom Jørgensens, Grevens og Amstrup med Dis, som det var morsomt at faa en Passiar med. Vi var et lille Slag nede i Haven, der er gule Krokus. Det var en henrivende Luft, da Regnen var hørt op. I Dag er det gamle Jeans Fødselsdag. Hun vidste ikke, at vi huskede den, saa hun o.s.v. Posten kommer! 1000 Hilsner fra din egen Alhed

3die Marts – 98.