Menu

Fynboerne

1895-09-03

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

[På kuvertens forside:]
Fru Laura Warberg
Ads. Hr Dyrlæge Caspersen
Snøde pr Lohals

[I brevet:]

Tirsdag.
Kommer "mæn gamle Bæstemouer" saa med hjem?

Kæreste Mor!

Det var jo skrækkeligt, at jeg ikke fik skreven til Dig i Gaar, men Snedkeren kom om Morgenen saa jeg glemte det fuldstændig indtil det var for sent. - Alt gaar sin fredelige Gang, Dede kom ko ["ko" overstreget] først Søndag Morgen, han havde Lørdag Aften gaaet paa Statsbaneperronen; og ganske vist ik ["ik" overstreget] set et Tog afgaa der holdt henne ved Siden, men først for sent fik han at vide, at det var Faaborgtoget. Nu er han indstrueret til al Tid at gaa paa Sydfynske. - Dis var dernede for at hente ham og vi blev jo lange i Ansigterne, da han kun medbragte medf. Brev fra Fru Leisner, jeg kunde kende Haandskriften og brækkede det derfor. Dis gik saa ned Søndag Morgen med et Brev til hende om Sagernes Stilling. Tænk, hvis vi nu først havde faaet Brevet Mandag, saa havde vi staaet net i det, vi skulde jo til ["til" indsat over linjen] Hans Rasmussens med Vognen. - Naa, Dede kom saa med Dis hjem Søndag Morgen og var vældig sød hele Dagen. Johanne og jeg fulgte ham ned Søndag Aften og han kom til at følges med Karen og Sørensen. Vi drak Solbærrom, inden han vi ["han" overstreget; "vi" indsat over ordet] gik, og forsynede hans lille Kurv med Æbler, Kager og Sokker. - - Vi morede os brillant hos Hans Rasmussens o.s.v. de første 5 Timer var haarde at faa Has paa; da vi først havde faaet, hvad vi kunde stoppe i os af [overstregede bogstaver], Kager og Kaffe og Lag- og Kransekage med [ulæseligt ord] samt gaaet "et Omgang" i Haven og smagt paa Ribsene, Sommerpærerne Blommerne og Ævlerne, var der ikke mere at gøre, navnlig da der var "noget Familie" fra V. Hæsinge som vi skulde underholde. - Først da Kl. var over 8 kom vi til at spise. Joh. og jeg sad paa to Stole midt for det store Hesteskobord, alle andre paa Bænke. Stuepigen paa Gelskov var den "fineste" efter os og sad ved min højre Side, jeg øste op og skar for. - - Ved 10 Tiden begyndte Dansen og med den det morsomste; der var mange udmærkede Dansere. Kl. 2 1/2 var vi hjemme.

Sikken et bedaarende Septembervejr, det var rigtignok godt, Du kom af Sted, jeg haaber Du ["haaber Du" indsat over linjen] nyder det ordentligt, og driver vældigt.
Onkel Amst. kom i Søndags Morges med Agurker, der blev til Asier i Gaar

Mange Hilsner fra os alle til dem alle og Dig selv! Din Alhed.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen ses på poststemplet

Snøde pr. Lohals

Adresse på kuvertens forside

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2122

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer