People
Anders Trulson
Efter diverse kursus- og uddannelsesforløb i Sverige var AT i 1883 studerende ved Kunstakademiet i København. I 1889 lavede ham en indsamling i hans hjemby, og den muliggjorde, at han kunne blive elev hos Kristian Zahrtmann. Efter dette ophold debuterede AT, og han havde megen rejseaktivitet.
I 1910 så Zahrtmann ATs portrætudstilling i Malmö, og han var meget begejstret for den. Januar 1911 spurgte AT, om han måtte tage med Zahrtmann til Italien den samme sommer, da han var svagelig og mente, at et sådant ophold ville være godt for ham. Om foråret mødtes Zahrtmann, Poul S. Christiansen og AT i Pisa di Marina, og de tog videre derfra til Civita d'Antino. AT var nu meget syg og spiste næsten ikke. En læge konstaterede, at der var tale om tuberkulose. AT døde i Zahrtmanns lejede hus i Civita d'Antino og blev begravet på byens kirkegård. Zahrtmann rejste efterfølgende til Lund for at tale med ATs mor om dødsfaldet.
References
Kristian Zahrtmann. 1842 31, marts - 22. juni 1917. En Mindebog bygget over hans egne Optegnelser og Breve fra og til ham. Samlet og udgivet af F. Hendriksen. København 1919, s. 565ff. Billede af AT s. 659.
Civita d'Antino. Zahrtmanns by i Italien. Annette Stabell (red.). Kunstforeningen 1989
Wikipedia (svensk): Anders Trulson (lokaliseret aug. 2019)