1897-02-17

Kjerteminde 17 Februar 1897.

Kæreste Alhed!
Det er vist uforskammet længe siden jeg har skrevet til Dig, og da jeg nu har faaet 2 Breve fra Dig i de sidste Dage, maa jeg tage mig sammen og faa begyndt. Det gaar mig saadan at jeg bestemmer hver Morgen at jeg vil skrive til Dig om Eftermiddagen, og naar jeg saa er færdig med at tegne er det gerne saa mørkt at jeg ikke kan skrive og desuden er jeg gerne træt og gider ikke. Jeg har været ækelt forkølet siden den Dag jeg gik hjem fra Ullerslev og væmmeligt sløj i Søndags maatte jeg helt holde op med at bestille noget, nej det var i Mandags men i Gaar var jeg næsten kommen mig og i Dag er jeg helt rask. Jeg skal med Chr Andersen ud at skyde en af Dagene, for at komme i Stemning, og jeg har næsten glemt hvordan Vandet ser ud naar man er ude paa det. Jeg skal have malet 4 nye Akvareller til Stockholmsudstillingen det hele skal indleveres inden 15 Marts. Agraren har jeg ikke rørt siden før Jul, og jeg faar vist heller ikke fat paa ham før jeg har faaet indleveret de andre. Jeg kan ikke forstaa hvorfor Du fortryder det lille Brev, jeg blev overmaade glad ved det og Sommergækken satte jeg i Vand i en lille Krukke, den staar her paa Bordet og ser udmærket ud. [Tegning] Det var gevaldigt hvor den kom til at fylde det var ikke ment, at den skulde have været saa stor, det var for Resten en gammel Krukke, den er funden under et af vore gamle Huse der var bygget 1602. Det har voldt mig en hel Masse Hovedbrud, hvad det er du er saa [ulæseligt ord] over naar Du har lukket et Brev til mig i denne Tid, jeg kan ikke gætte det og maa sige Pas! For det kan vel ikke være det at de ere saa smaa? Jeg haaber Du fortæller mig det næste Gang Du skriver for jeg er meget nysgærrig. Jeg har en Fugl her der flyver frit om i Værelset og er et væmmeligt Svin, det er en norsk Bogfinke som Agraren har fanget, mens jeg var borte, da jeg kom hjem var den saa sløj at den ikke kunde flyve, men nu er den helt rask. Jeg misunder Dig de Ænder Du skriver om, bare de laa uden for mit Vindue i Stedet. Jeg er ellers ved at købe en levende Vildandrik, men jeg skal først have fat i en tam And til at holde ham med Selskab ellers stikker han strax af. Nu vil jeg slutte for denne Gang med mange Hilsner til min egen Kæreste fra Din hengivne
Johannes Larsen