Menu

Fynboerne

1938-12-30

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 30 Dec. 1938.

Kære Lysse!
Tak for Dine Breve. Jeg var til Middag paa Hverringe forrige Lørdag, bl.a. sammen med Chr. Treschow, som jeg skal hilse fra. Dagen efter var jeg forkølet og laa hele Ugen til jeg stod op Juleaften. 2de Juledag havde jeg Besøg af Patronen og gik med ham i Haven og viste ham Odderne og Bryggeriet og fik Forkølelsen om igen. Jeg har dog gaaet oppe siden men kan ikke komme af med den. Jeg fik en Dompap og 2 lyseblaa Undulater til min Fødselsdag af Puf og Else. Den første er i Bur her inde de 2 andre ovre i Vinterhaven der er lavet om til Voliere dog med Bibeholdelse af Glas i Gavle og P[ulæseligt]pel. Jeg har vist fortalt at den revnede i Stormen mens jeg var ved Fiilsø. Vi fodrer Solsorter og Spurve og Bogfinker og Rødhals her uden for og i Gaar Middags kom der en Fasan og en Hættemaage og jagede dem væk og sad længe og aad sammen, Fasanhønen længst. I Morges daa jeg stod op gik der 3 Fasanhøner uden for Spisestuevinduet. Ellers kommer her 4-5 Graaænder. Jeg har en Ederfugl ♂ og en Sædgaas som jeg havde med fra Fiilsø og 2 Graaænder som jeg har faaet af Agraren. Den gamle Stamme blev skudt væk i Sommer. Erik Bøttern og hans Kone kommer her til Aften. Tak for Elsdyret og Fyldepennen. Det var da en forfærdelig Jammer med alle Dine Naboer, forhaabentlig kommer de over det. Jeg skal hilse fra Puf og Else og Børnene og ønske Dig et godt og glædeligt Nytaar! Ogsaa fra mig, og gid Du snart maa faa Bimse og Børnene hjem i god Stand Det var morsomt at det blev en lille Pige. Mange Hilsner
Din Far.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A