Menu

Fynboerne

1924-07-14

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Lavsi!
Tak for Dine to Breve i Dag, det varede ellers længe denne Gang. Jeg sidder og venter paa Telefon fra Klax, vi har ringet ham op i Anledning af hans 50 Aars [ordet ”Aars” indsat over linjen] Fødselsdag i Dag. Alt gaar udmærket Ejler og Nette kom i Forgaars og vi tog pænt imod dem med Suppe og Høns. De gik strax i Gang med Tennis. I Dag har de lavet en pragtfuld Dommertribune deroppe, Ejler Lysse og Peter, og Banen har Peter og Lysse gjort udmærket i Stand i sidste Uge. Lugge og jeg kan ikke være med med de dygtige, men vi tager os en Single hver Dag mellem ½ 6 – ½ 7, naar jeg holder op med Trykningen og har vandet alle mine Blomster. Gamle kom hjem Lørdag Aften og i Gaar ved 3 Tiden kom Lars Hedelund og Kone kørende i Bil, vi havde anstrengt os kolossalt for at have alt i Orden, og jeg maa sige Haven var i en aldeles glimrende Orden, og de var ogsaa meget imponerede. Jeg viste dem jo ogsaa hele Huset, der var i fineste Stand. Det var rigtig flinke og livlige Folk og Gamle mente, de morede sig udmærket. Lysses Forvalter indløb ogsaa, saa vi var 16! De fik Sildemad med cocktail, Kyllingesteg med Øl og Jordbær med Madeira. Lige inden vi skulde spise blev det er kolossalt Tordenvejr, det blev fuldstændig mørkt og det varede en god Timestid, det har nok været over hele Landet. Gamle blev i Nat paa min Divan – Ejler har hans Værelse – og kørte ved ½ 5 Tiden, jeg stod op og gav ham The og Honningmad inden han kørte. – Tænk, Magisterens vil tage Lysse i Pension, jeg er saa henrykt over det, han faar et lille Værelse helt for sig selv, saa han kan sidde og læse i Fred, det har lettet en Sten fra mit Hjærte. – Ejler skulde sige fra sin Far, at det gaar godt med Bogen og han vilde gærne have Dig derind jo før des bedre. – Gid I dog nu kunde faa lidt godt Vejr, men her blæser det værre end nogen Sinde i Dag. Nu har Jespersen endelig sendt Penge, 600 Kr. men tænk, jeg mente det var 700, men jeg maa vel huske fejl. – Vi har regnet ud at Du alene har spist 4 Pund Aal!
Nu kom Klax og jeg blev kaldt over i Stuen, jeg skulde hilse fra ham.
Hils Friis og Svendsel.
Masser af Hilsner fra os alle! Din A

Mandag d. 14ende Juli - 24

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien