Fynboerne
1948-07-30
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 30 Juli 1948
Kære Lysse.
Det er dog forskrækkeligt saa Tiden gaar. Jeg har i lange Tider været klar over at det var paa Tide at faa skrevet og takket Jer for den dejlige Tid jeg var hos Jer. Men jeg er bleven besat af en vældig Dovenskab og Ubeslutsomhed. Endelig i Gaar tog jeg mig sammen til at ringe til Madsen om at komme og hente en gl. Blændramme til det største af de Billeder jeg malede deroppe, han har hidtil undskyldt sig med at det var umuligt at skaffe Træ til en saadan, samtidig bestilte jeg ham til at komme at hænge Billeder op i Værkstedet, der har henstaaet uopryddet siden min Fødselsdag. Naar det kommer i Orden haaber jeg at kunnne begynde og arbejde igen. I denne Tid har vi en Periode med Varme og stille Vejr, og jeg gaar i Vandet hver Dag. I Gaar viste Termometret ved Hoveddøren 32⁰ C og i Dag 31⁰ Puf og Else tog i Gaar over at besøge Gretel Bøttern i en Landsby ved Korsør. Og Jeppe cyklede med Anton Hinkes Drenge til Thurø. Vi venter Puf og Else i Aften. Peter Brønsted kom i Gaar fra Samsø med Niels og Mornine der har været her en Tid rejste i Dag til Brædstrup. Jeppe havde en Allikeunge da jeg kom hjem og den er her endnu Den sover om natten i et Bur med et Sengetæppe over oppe hos mig og bliver smidt ud naar den siger til ved 6 Tiden. Dompappen i Volieren havde en lille Unge, da jeg kom hjem, men den omkom i en Tordenbyge. De byggede straks igen en ny Rede og lagde Æg, men det lader ikke til at den vil ruge. Dværgvagtlen har ruget et Par Gange uden Resultat og lægger nu Æg forskellige Steder. Derimod er der blevet en Del Kanariefugleunger. Bliver det til noget med Turen med P[ulæseligt]? I saa Fald faar jeg vel et Par Ord i god Tid. Jeg hørte fra Grevinden at Jens var kommen og straks havde været ude at fange Aal. Mange Hilsner til Jer allesammen fra
Din Far.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Margaretha Bøttern
Anton Hinke
Christa Knuth
Jens Larsen
Jeppe Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Johannes Madsen
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A