Fynboerne
1915-1916
Sender
Elisa Hansen
Recipient
Peter Hansen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mandag
Kære Per!
Jeg har nu sendt Fotografierne til Oppermann; dit og et af Birkholms. Billedet til Grønningen er til indramning; Arnbak sender "Søstrene" og hvis du kommer ser jeg helst at du selv telefonerer efter "Gete og Katten". Jeg ved som sagt ikke, naar Udstillingen aabner, da jeg ingen Anmeldelsesblanket har set, men i Aften skal jeg ud til Baronen, saa faar jeg det nok at vide. Husk Tante Sines Fødselsdag paa Onsdag, denne Gang tror hun nok, det bliver hendes sidste Fødselsdag. Vi holdt rigtig Søndag i Gaar; vi laa i Sengen og skiftedes til at blæse paa Mundharmonika: quando Rosa Torna da villages o.s.v. Saa spiste vi en Kostelet, ristet i Kakkelovnen i Citron og contorni til og saa en Risomelet med Æblekompot i Bunden. Vore Æbler er nu snart forbi, men de er gode endnu, og vi har rigtignok ikke skaanet dem; vi har altid kogte Æbler og en Kurv staaende, som de alle sammen gnasker af. Derefter Tur til Klampenborg, lang Fodtur i Dyrehaven. Der var dejligt. Landskabet mindende om dit Billede fra Holte, de graa Toner og lidt sne i Striber og Klatter hist og her. Men hvor er Solen, Marts sol som kan være saa straalende, hvor dette evige Graavejr i Længden er kedsommeligt. Vi trænger rigtigt til at have det hyggeligt inden Døre, alt det, som man i Italien aldrig savner. Om Aftenen var "Drengene" her, Frk Birkholm og Ausa, vi spillede Bridge og Nysgerrig-Hanrej og her var et farligt Spektakel. Luise komme paa Fredag, saa skal hun i Butikker og i Teatret; jeg har ikke bedt hende om at bo hos mig, hun har det mere bekvemt paa et Hotel, og har jo Raad til det, men der maa jo gøres noget mægtigt, det er jeg jo klar over.
Mange Hilsener
Din
Elis
Mentioned works
Peter Hansen, "Grete og Katten", yderligere oplysninger mangler
Peter Hansen, "Søstrene", yderligere oplysninger mangler