21.-26. november 1892

Kære Mor!
Jeg vilde ogsaa gærne skrive et lille Brev hjem i Dag, men jeg vil ikke sige, at jeg har de store Masser at skrive om, da jeg nu snart i 14 Dage har ligget og siddet her hjemme og kukkeluret. - Jeg fortryder næsten, at vi fik fat i den Doktor; hvis jeg havde kureret mig selv, havde jeg saamænd for længe siden været ude og paa Fabriken; men denne Doktor er saa forsigtig, han bliver ved med at "det raller" (hans Yndlingsudtryk) og at jeg skal passe paa! Før Onsdag faar jeg ikke Lov at gaa paa Fabriken. - Jeg har benyttet disse Dage til at kile paa med Julegaver, og det er jeg meget glad ved, da jeg jo ikke har meget Tid til daglig, og da jeg desværre ikke saa godt kan taale at sy ved Lys for mine Øjne. - Tak for Pakken, vi fik i Gaar! Vi holdt en lukullisk Frokost paa den i Dag! Vi glæde os vældig til den fede Slagtepakke! -
Arvid ligger i disse Dage af Forkølelse, saa det gaar rigtig paa Omgang her. Vi sad temmelig længe og snakkede med Fru Rørdam i Dag efter Middag; hun er en prægtig Kone, som vi kommer til at holde mere og mere af; hendes Smaapiger komme herind nogle Dage i næste Uge; det glæder hun sig forfærdelig meget til. -
Onkel Emil er kommen, han sidder her og snakker, saa det er ikke nemt at skrive Brev. Jeg er for Resten bleven en forfærdelig Idiot til at skrive Breve (mere end jeg før har været) min Hjerne bliver saa underlig tom, naar jeg faa en Pen i Haanden. Men særlig tom føler den sig i Dag; jeg haaber det kommer af, at den saa længe har været aafskaaren fra ydre Indtryk. - - Jeg tror, at jeg hellere maa slutte for i Dag, saa skal jeg skrive noget mere og afsende paa Tirsdag.
Mange kærlige Hilsner til Eder alle! Din Alhed.
Emil sender mange Hilsner!
Juleønsker. [Ordet overstreget]