1923-07-07

Lørdag 7. Juli 1923

Kære Muk og Bes!
Her har vi en knaldende Hede. Hvert Øjeblik bliver vi svimle og er ved at besvime. Vi kan ingen Ting foretage os, det eneste vi har at gøre er at gaa i Vandet, men der er jo langt ud.
(Til alt Uheld er to af vore Cykler blevet punkterede og vi tør næsten ikke gaa ud. Er der lige saa varmt hos jer, eller blot tilnærmelsesvis, maa I endelig gøre som Fru Thalbitzer har sagt; vi vil ogsaa lægge vor Dag om: Tidlig op, sent i Seng, sove midt paa Dagen.
Tante Be ”trykker” hver eneste Dag og spiller Tennis med os hver Dag fra 3¾ til 5½. Bagefter gaar vi i Vandet – Vapperne med. De elsker det og er dygtige svømmere. De bor hos Las´s i Peters Hundehus. Naar vi spiller Tennis opholder de sig paa Tennisbanen.
Dommen over Hr. Meyer er falden: 3 Maaneder simpel Fængsel; han spiste til Aften hos Las’es i Gaar og var aabenbart meget Tilfreds. Jeg tørrede af for Putte og Bedstemor kom over med en lille Kar Klud til mig. Den skal bruges til at lægge paa Dørslaget naar vi laver Rabarbergrød. Hvor det ligner Bedstemoder. Vi kan ikke lade være med at le af denne ”lille klare Klud”. Hun er en Engel til at hjælpe os. - Det meste af Dagen i Forgaars var jeg ovre hos hende og vadskede de Sager op, som vi maatte laane og Bedstemoder løb som en ung Pige op og ned af den Styk Kælder Trappe og kravlede ind i ”hemmelige” Rum paa Loftet. Nu er vi temmelig godt i Orden. For Øjeblikket vadskede Muddi op efter Morgenthe’en og Peder hopper i Sengen og læser Knaldromaner. Klokken er over 11½ , vi faar ham vist aldrig op, han læser i Turgenjevs ”Røg”.
Vi har ikke hørt fra jer endnu og er ved at forgaa af Længsel efter Brev. I maa endelig skrive lige saa tit til os som til Far (ham har vi heller ikke hørt fra)

Hilsen fra Lomme.