Fynboerne
23. Aug. 1925
Søndag 23 August.
Kl 4 ½ hører jeg en Damper tude langt borte, lidt efter tuder den igen og jeg vækker Møller, vi lytter lidt saa kommer det igen, denne Gang meget nærmere Møller mener det maa være Falken . Lidt efter brøler den højt og længe og der kommer Liv i Folk inde i Land. En raaber Umiarsuit og nogen render ud og gør en Jolle klar, vi hører den taktfaste grønlandske Roning og noget efter rasler der en Ankerkæde, saa kan jeg ikke styre mig længere men kiger op
•16• og afleverer en lille Ed. Der ligger nemlig Hans Egede lige uden for os.
Doktoren og Niuvertinsaken gaar i en Jolle og ror derud.
Det blæser op fra S og begynder at smaaregne.
Jeg laver Kaffe. Det er bleven et rigtigt modbydeligt Regnvejr Kulde og Blæst.
Jeg barberer mig. Scheel staar og fløjter inde paa Broen med 2 store Pakker og raaber ”Post!”
Møller gaar i Land efter den.
Det er spændende at faa at vide hvad vi skal nu.
•17• Efter Planen skulde vi nu om Bord i Hans Egede og fortsætte Rejsen med den, men[s] Ministeren og Daugaard Jensen overtog Angut. Paa Gr af Nordgrønlands Afspærring (Kighoste) mener Doktoren ikke vi faar Lov at komme om Bord, men maa blive her eller i Godhavn til Hans Egede kommer tilbage. Doktoren kom i Land først i Spidsen for 2 Grønlændere med hver en skrigende Gris under Armen.
Møller kommer om Bord med Breve Alt vel! og med
•18• den Besked at vi ikke maa komme om Bord i Hans Egede. Der kommer ingen i Land, Ministeren og Direktøren bliver om Bord og vi skal beholde ”Angut” og møde Hans Egede i Godhavn 4 Septb.
Det øsregner.
Hans Egede sejler igen ved 8 Tiden.
Vi barberer os og gaar i Land op til Doktorens til Middag. Ederfuglebøf og Rødgrød Kaffe og Eftermiddagste
Kager.
Dagregn.
Jeg sidder foran et Bord fuldt af Flasker og forsøger paa at blive inspireret
•19• til at lave en Cocktail, der er Whisky, Rom, Cognac, Aquavit Arrak api api og noget der hedder Batavia Arras, Sherry og Portvin og Angostura En Mand bliver sendt ud i en Jolle for at hente et lille Isbjærg til dem. Niuvertussunton og jeg prøver os frem og faar efter Haanden fremstillet en ret god Drik. Der er i de sidste Dage kommet et Træk af Snespurve N fra, de optræder i fuld Efteraarsdragt. Jeg saa en Hun og nogle Unger oppe hos Bestyrerens forleden, de fodrer dem uden for Huset og i Eftermdg ser vi her uden for Vinduerne bla. en pragtfuld Han med rustfarvet Hoved og brun Ryg.
•20• [Tegning] Isen til Cocktailen hentes (I Mellemgrunden Tørveøen bagved den Manetsok.) Manden skubber det frem med Jollen
•21• Doktoren staar og lægger fyldte Oliven paa grønne Salatblade. Olivenerne er borede ud og fyldte med rød sød spansk Peber, kun Kødet, og smager dejligt. Damerne dækker fint Aftensbord og pynter det med Blomster og Kandelabre
Cocktailen viste sig god og vandt alm Anerkendelse, den indtoges i Doktorens Stue til de fyldte Oliven og saa gik vi til Bords.
Alle er glade for god Post.
Kl. 10 faar vi Sherry og Portvin og Mathe og jeg gaar om Bord.
•22• Jeg køber en hel Del grønlandske Sager af Doktoren for 46 Kr. og faar en Kasse til at pakke det i.
•23•
Det danske inspektionsskib Islands Falk.
Umiarsuit: bemandet skib.
Niivertut: forretningsmand. Det kan være, Larsen forsøger at stave dette ord, eller der kan være tale om et personnavn/egennavn.
Christen Nielsen Hauge (1870-1940) blev udlært som snedker og efter nogle år på valsen samt på Askov Højskole tilknyttet den socialdemokratiske presse. Han var 1902-1920 redaktør af Bornholms Social-Demokrat og var medlem af Folketinget 1909-1910 og igen 1913-1940; medlem af Den Overordentlige Kommission 1914-1921, indenrigsminister 1924-1926 i Staunings første ministerium og 1929-1935 minister for handel og industri, 1933-1935 tillige for søfart og fiskeri. Christen Nielsen Hauge og frk. Hauge, som formentlig var hans datter, var med om bord på Hans Egede på ekspeditionsdeltagernes returrejse fra Godthåb/Nuuk til Danmark i september 1925. Ministeren gennemførte året efter, i 1926, nye love om Grønlands Styrelse og om alderdomsforsørgelse i Grønland.