1921-01-19

P.t. Faaborg 19-1-21

Kære Ven!
Dit Brev berører et frugtbart Emne, jeg vilde gærne svare paa det, men maa nøjes med at give Svar paa et ganske bestemt Spørgsmaal. Du har rettet: ”Er Du bange for den unge Slægt”. – At jeg har rakt Salto og Lundstrøm Haanden er en Handling som er dikteret akkurat af samme Følelse som fik mig til i sin Tid at [”i sin Tid at” indsat over linjen] skrive et Brev til Dig samme Dag jeg læste Dit Svar paa V. Vedels perfide Anmeldelse af Din Bog. Desværre spillede Skæbnen mig det Puds at dette Brev aldrig kom Dig i Hænde. (Jeg har spurgt Dig derom). Dog tror jeg at min Stilling til Dig som Fænomen betød en Del i det halve Aar som gik til Du Foraaret efter blev bekendt med Las og P.
Jeg gjorde et Slags Pionerarbejde i den fynske Kreds, hvor Du den Gang var et ”Modsigelsens Tegn”. Hvis Du vil spørge f. Eks. Las ud om dette vil han formodentlig have glemt det hele. Det betyder jo ogsaa saa lidt hvad den Ek [”Ek” overstreget] har været –
Denne Gang har jeg tilfældigvis ikke skrevet privat men gjort det offentlig i et Blad Skulde det ske som jeg venter mig saa har jeg jo paa en Maade skaffet mig et Albi [”Albi” overstreget] Alibi. Jeg er nemlig ganske overbevist om at de to Malere Lundstrøm og Salto fo [”fo” overstreget] faar en Del at gøre med Fynboerne. Deres Kunst har intet at gøre med Re[ulæseligt]ladelis og Udregning, den er Natur forsaavidt som ”den er Natur forsaavidt som” overstreget den er Natur i den Forstand som Fornemmelse, Følelse er det. –
Resten maa vi [”vi” indsat over linjen] hellere Tid efter anden Tale om.
Endnu et – at Du, kære Ven, skulde holde op med at skrive om Kunst vægrer jeg mig ved at tro. Læs Din egen Bog om Las – ja dersom Du føler Dig færdig (paa samme Maade som Du f. Eks er færdig med at skrive Himmerlandshistorier det er en anden Sag[)].
Mange Hilsner til Dig og Else.

Din hengivne
Fritz Syberg.