Menu

Fynboerne

1895-12-25

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Las!
Mens Christine sidder ved Klaveret og spiller en rørende flot Mazurka af en eller anden Hr Badousky (polsk) vil jeg – skønt det volder mig stor Besvær at sidde stille paa Stolen, sætte mig hen og skrive en Lykønskning til Dem i Anledning af Deres Fødselsdag i Overmorgen. Jeg vil ønske, at De i det nye Aar maa skyde og male mange udmærkede Ænder. - - Det bliver nok for sent at ønske Dem en glædelig Jul, da det meste af den er forbi, naar De faar dette Brev. – Vi havde en hyggelig Juleaften her i Aftes, stort kønt Juletræ og mange kønne Foræringer. – I Dag, første Juledag, have vi dreven den af efter bedste Evne, vi have Harald og Pan til at hjælpe os. Vi have ikke bestilt andet end at ryge Cigaretter, indøve 4 stemmige Sange og spille ”[ulæseligt]skabsspil”, et Spil fra i Aftes, hvorved man kan sige hinanden de mest storartede Ubehageligheder. – Jeg holder adskilligt mere af at holde Jul i Danmark end i Italien. I Dag for et Aar siden morede jeg mig for Resten udmærket, da var det, vi klædte os ud som Herrer og gik ud i Byen. Og jeg var den bedste. Fy skamme dem, jeg kan ikke glemme, hvor glade og beredvillige De og P. gik ind paa det, da Berta sagde, at det ikke var sandt, at jeg var den kønneste! - - - Et Kort, som Harald i Gaar fik fra Klax, lod forstaa, at det ikke var umuligt, at vi saa ham, P. og Dem her en Gang i Julen. Bare De vilde gøre Alvor af det, det var frygtelig morsomt! – Hør, hvad bliver det til med de Penge til Rundskueren? Jeg vil dog ikke haabe, det ikke er bleven til noget alligevel, jeg havde glædet mig saadan til det. – Er De tilfreds med Julevejret? Jeg er ikke. Jeg kan ikke fordrage Blæst og let Frost tilsammen, det er væmmelig hundekoldt Om Forladelse, uden dog at være ordentlig Vinter, saa det kan ses. – Fy, det er fælt at høre hende spille Dansemusik, eller i alt Fald noget livlig noget, det minder mig om, at jeg i Morgen var bedt til Bal, men kun maa komme til gammelt Juleselskab paa Sandholt, hvor min højeste Fornøjelse vist bliver at blive spurgt ud om min Sygdom af Fruerne. – 1000 Tak Las for al den Fornøjelse jeg har haft af Deres Bøger! Endogsaa Kerteminde Avis har jeg læst med stor Interesse, det er vist et prægtig lille Blad. Medfølgende Udklip vil jeg ikke undlade at sende Dem, det kan umulig være undgaaet Deres Opmærksomhed. - - - - - Nu venter vi Dem altsaa alle tre en Dag, helst inden Nytaarsdag, da Jak. og Harald saa ere her, men kom ikke Søndag. – Vi glæder os alle til dem og bliver skuffede, hvis De ikke kommer. Selvfølgelig fra Morgenstunden (hvis De gidde.) - - Saa ”my pretty Las” vil jeg slutte denne Skrivelse, Trumpety – trumpety – bump! med de venligste Hilsner til Klax og dem og vil De ogsaa hilse Deres øvrige Familie. Deres heng. Alhed Warberg

Erikshaab 1ste Juledags Aften 1895

[Det følgende skrevet på side 1 på tværs over "Kære Las!"]

Gode Las!
En venlig Hilsen til Swansa og en hjærtelig Lykønskning til dem fra Christine.

Til Lykke, min kære Ven (det er naturligvis Spøg). Efter Alheds Diktat (det er naturligvis Spøg). Hilsen fra Brandt.

En venlig Hilsen sendes Klaks fra Elle

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Erikshaab

Det Kongelige Bibliotek

Nej

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien