1910-12-01

Pisa 1 Decbr. 1910

Kære Joh. V. og Else!
Nu er vi altså landet i Pisa. Vi kom lidt mere hovedkulds afsted end jeg havde ventet mig. Anna fik Rejsefeber da vi kom til Kjerteminde og så smittede hun mig og vi gjorde os hurtigt færdig. Torsdag Aften Kl. 8 rejste vi fra Kjerteminde og havde egentlig besluttet at tage hele Turen udi et Drag. Vi frygtede for at det skulde blive for drøjt for de Små, men med dem gik det over Forventning storartet. Fredag Morgen var vi i Hamborg – om Aftenen Kl 9 i Frankfurt – Lørdag Morgen Kl. 6 i Basel, men så kunde Besse ikke længer Den unge Frøken var blevet ”søsyg”. Vi nøjedes så med at tage til Luzern hvor vi var Kl. 9 Formiddag og fandt os et Hotel ”Zum goldenen Loewe” Det var trods sit drabelige Navn et hyggeligt og renligt (som alle Schwitzerhoteller) lille Hotel. Vi blev bænkede om et stort rundt Bord alle 8 ved hver en Bøf med Spejlæg og en Seidel Bier. Desværre var det Regn og tyk Luft, men der var dog et Øjeblik hen under Aften hvor det klarede af så Børnene fik Rigi og Pilatus [de to næste ord indsat over linjen] at se. Vi gik en Tur ned ad Verdens berømteste Promenade, en klippet Alle (Kastaniealle?) langs med Vierwaldstädtersøen. Den var på denne Årstid fuldstændig mennesketom og Rille, (der stadigvæk vedbliver at være den Kjerteminder han er uden at lade sig påvirke [ordet påvirke overstreget] imponere af nogen Rejsevidundere) benyttede Lejligheden til [et ord overstreget og ulæseligt. Over dette er det følgende ord skrevet] udenfor en stor Villahave at lægge sit Visitkort. Søndag Morgen (fra Luzern) var det heldigvis fuldstændig klart og Bjergene om Luzern så imponerende ud. Turen over St. Gottard og helt ud til Lombardiet foregik i det vidunderligste Solskin. Men så kom Tågen igen og Sneen. Jo længere vi kom sydpå jo mere Sne. Først da vi var på den anden Side Appeninerne blev Luften mild igen, men her langs Middelhavet regner det lidt for meget. Vi rejste fra Luzern og til Pisa ud i en køre fra Kl 7 Morgen til næste Dags Morgen Kl. 4 opholdt vi os på Pisas Banegård i 4 Timer og tog så en Droske ud til et Hotel i Byens modsatte Side ”Albergo Garibaldi” der var os anbefalet af Zahrtmann. Vi boede der i to en halv Dag for 30 Lire med omtrent fuld Pension. Værtinden og hendes tre Døtre konkurrerede i Tykkelse. Den ældste Datter tror jeg gik af med Prisen. [Tegning af tyk kvinde i venstre side] De omfavnede og kyssede Høns ved Afskeden i går og vi har lovet at besøge dem på Søndag.
Vi har nu fået en Lejlighed inde i Byen. Vor Værtinde her er fransk (”Parisienne”) hvad der er meget rart for Sprogets Skyld. Jeg troede ikke jeg kunde noget fransk men hvor det dog er en Lettelse at kunde blande et Par Sprog sammen når man ikke [ordet ”ikke” overstreget] kun kan [ulæseligt ord] i dem begge.
Hvad det er for en ”lingua franca” Madam Battoni lærer os må Vorherre vide Hun er som hun siger født i Paris, men Moderen var tysk og hun har nu boet 10 År i Pisa uden at kunne lære italiensk, så nu kan hun hverken fransk italiensk eller tysk. Forresten er hun tiltalende. En ægte fransk Skude.
Det er Sjov at se hvor forskælligt Børnene tager det at være i fremmed Land. Besse er allerede Italiener. Hun ejer et hvidt Tørklæde (Halstørklæde) men nu knytter hun det om Hovedet a l’Italienne, og sin fine nye Hat som hun var så glad ved da vi rejste hjemme fra (og forresten under hele Rejsen) den ser hun ikke til mer. Sakker er også meget spændt på om han kan blive Italiener i Løbet af to År. (den Tid vi har tænkt os at blive her) Han sagde forleden til mig i et fortroligt Øjeblik: ”helt sort Hår kan jeg vist ikke nå at få på to År, men tror Du ikke nok at [det] bliver lidt mørkt” - - .
Mange Hilsener til Børnene og Jer selv
Eders hengivne
Fritz Syberg
Adr.
Sig. Batoni Lorenzo
Via Sancta [”Sancta” overstreget] Lucia 3
Pisa