1914-9-31

Valdal. 31 – 9 – 14.
Min egen, kære, lille, Dis.
Jeg griber Lejligheden nu Mor er i Byen til igen at skrive til Dig. Mit sidste brev var vist ogsaa ualmindelig kedsommeligt, men det skulde ogsaa besørges paa ½ Time og saa kan det nu ikke blive bedre. Hvor vilde jeg dog gerne kunde skrive saadan som Du saa mine Breve kunne være Dig til lige saa stor Glæde naar Du er trist og ensom, som Dine Breve Dine gode, søde, rare Breve er for mig. – Men selv om Du er i daarligt Humør saa har Du ikke Lov til at skrive saadan noget som at Du ” er duvæ et uværdigt Menneske” i Sammenligning med Mor, Bertram og de andre. Et Menneske der holder af et andet, og jeg tror Du holder meget af mig, og giver dette andet Menneske saa meget som Du har givet mig, kan ikke, hvad saa end alle andre siger, være et uværdigt Menneske. –
Jeg har lige siden jeg kom hjem ikke tænkt paa andre og andet end vores 14 Dage i Kerteminde, de lykkeligste 14 Dage jeg nogensinde har oplevet. Jeg er sikker paa at de vil hjælpe mig i mit Arbejde og sætte mig igang igen hvis jeg er ved at gaa i staa. I Morgen skal jeg begynde. Jeg var ude paa Kontoret i Gaar for at orddne det ene "d" i ordet overstreget, og over ordet er skrevet ”uha”! noget Vrøvl med Orlogsværftet og blev uden Varsel sat til at skrive en Ansøgning – saadan en med ”Undertegnede ansøger hermed .. o.s.v.” – jeg var en Besvimelse nær af Skræk og Rædsel da jeg fik udleveret et mægtigt Ark Papir og en Pen og blev stillet op ved en Skrivepult midt i dette ærefrygtindgydende Kontor. Men tænk saa, det gik. Det er det første Resultat af Din gode Indflydelse paa mig og det imponerede mig selv umaadelig.
Jeg har været en Cycletur paa c. 4 Mil med Mor som Bagsædepassager. Hun var begejstret og syntes det var den ideelle Cycle, uden Vanskeligheder med Modvind og Bakker. Jeg tror hun let vil blive forfalden til at cycle paa den Maade og jeg er glad for det for jeg tror hun har saa godt af det.
I Dag kom vores Pige med en uforsigtig Bemærkning om mine Læber der gav Anledning til at Mor fik at vide at jeg havde kysset Fru Dallerup. Gud ved, om der skulde komme yderligere Spørgsmaal. Hvis vi 2 bliver opdaget stoler jeg paa Dine Breve. De maa kunne gøre Underværker og overbevise selv den mest forudindtagne om at Du kun har gjort mig godt.
Kære, kære Dis faar jeg Dig dog ikke snart at se. Jeg længes umaadelig efter Dig og saa har jeg ikke en Gang et Fotografi af Dig, det kunde Du gerne sende naar Du igen en Gang skriver.
Nu vil jeg slutte Brevet Mor er nemlig kommet hjem og saa snart jeg hører den mindste Lyd i Stuen ved Siden af farer Brevet ned i min Skuffe mens jeg sidder og ser uskyldig ud. Det er meget pinligt og tager på Nerverne.
Mange Tusind kærlige Hilsener, min egen, egen Dis fra
Din
Buf.