Alma Bondesen

AB blev i 1899 involveret i sag, som kom til at få stor betydning for retsvæsnet. Hun var tjenestepige hos en fin københavnsk familie og blev mistænkt for at have stjålet noget af fruens silketøj og sølvtøj samt en kostbar strudsefjer. På trods af, at hun hævdede sin uskyld blev hun anholdt og fængslet.
Helt i overensstemmelse med datidens procedure (hvor assessoren både var anklager og dommer), forsøgte assessor Olaf Finsen at få AB til at tilstå. Hun fastholdt sin uskyld. Assessoren var sikker på at AB var skyldig, men da han ikke kunne dømme hende for det, valgte han at dømme hende i en bagatelsag vedr. bedrageri (hun kunne ikke redegøre for 3 kroner, hun havde fået af en veninde).
Senere dukkede den ”ægte” tyv op og tilstod tyveriet, og så ændrede sagen karakter - fra at være en banal straffesag til at den nu at banede vejen for en ændring i retsplejen. Aviserne skrev om sagen, og regeringen og navnlig justitsministeren blev inddraget og kritiseret for ikke at fremme Grundlovens påbud om at adskille retsplejen fra forvaltningen. Efter pres kom sagen for Højesteret, AB fik den berømte Frederik Salomon som forsvarer, og hun endte med at blive pure frikendt samt at få tilkendt erstatning.
Højre-regeringen fik et elendigt valg i 1901 og måtte overgive magten til Venstre som straks gik i gang med den retsplejereform, hvor domstolskompetencen blev adskilt fra anklagekompetencen.
http://www.anklagemyndigheden.dk/Documents/anklager-magasin-2015.pdf