Menu

People

Olaf Brahm

OB var præstesøn fra Seden nær Odense.
Ingeborg Astrid Warberg (Alhed Larsens søster) omtalte i 1898 OB som sin svoger. Han var på dette tidspunkt forlovet med Thora/Tutte Syberg, f. Warberg, som var Astrids storesøster. Eftersom OB var soldat og i gang med uddannelsen til tandlæge, da de mødtes, kom han til at hedde Tandsoldaten. Thora og OB blev ikke gift. (Astrid Warbergs erindringer).
Johannes Larsen traf i juni 1908 OB i København. OB ville gerne bytte en trykpresse for et billede, og Larsen var med ham hjemme for at se på pressen.
Den i breve omtalte OB blev i 1907 gift med billedhugger Grete Hammeleff. Ægteskabet, som var hendes andet, blev opløst i 1931. Dette par var forældre til maleren Ole Hammeleff (1913-1989).
I 1917 boede OB og hans hustru samt deres tre børn i Bogholdergården i Vanløse. De lejede kvisten ud og boede selv i stueetagen. Hjemmet var herskabeligt indrettet, og Astrid Warberg skrev i et brev til moderen, at Frederik den 6.s bogholder efter sigende havde boet i huset, som oprindelig var en herregård. Astrid fik i 1917 ordnet sine tænder hos OB (Astrid Warberg til Laura Warberg 1917-06-14).
OB var bror til Harriet Brahm, som også omtales i brevene.

References

Weilbachs Kunstnerleksikon: Grete Hammeleff
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Facts

Tandsoldaten

O. 1898

Tandlæge

Danmark