Menu

People

Thomas Bredsdorff

TVBB var vokset op på Torkildstrup/Thorkildstrup Præstegård på Falster som søn af sognepræst Morten Thomsen Bredsdorff og Marie Christophora f. Birkedal.
I april 1893 var TVBB indlagt på et hospital i København. Det vides ikke, hvad han fejlede (1893-04-18, Johanne C. Larsen til Laura Warberg, BB2013).
I 1893 var Christine Mackie på Den Frie med TVBB og hans søster, Astrid. (1893-04-27, Christine Mackie til Alhed Larsen, BB1844).
TVBB var fra 31. januar 1894 forlovet med Alhed Larsens storesøster Christine f. Warberg (gift Mackie). Forholdet sluttede 1895, og de to blev ikke gift. Noget tyder på, at et af problemerne de to imellem var, at han var meget mere religiøst orienteret, end hun var (1895-02-08, Lise Bruhn til Christine Mackie, BB2659). De to familier bevarede venskabet livet ud.
17. april 1900 blev TB gift med Margrete Bredsdorff, født Lunn (1871-1958). Parret var forældre til Elias og Morten Bredsdorff.
TVBB var lærer på Frederiksborg Højskole og senere forstander på Roskilde Højskole. Han stiftede Roskilde Folkehøjskole i 1907.

References

wikipedia: Thomas Bredsdorff
Kurt Risskov Sørensen: En italiensrejse. Cartha 2012/2013 Årsskrift for Østfyns Museer

Facts

Thomas Vilhelm Birkedal Bredsdorff

Student Bredsdorff

9.11 1868 - 2.7 1922

Cand. teol, Litteraturanmelder, Højskolelærer, Foredragsholder

Da