Fynboerne
efterår 1894
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Laura Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kæreste Mor!
Det var min Mening at svare strax paa Dit Brev, men der er gaaet nogle Dage hen paa Gr. af at Fru B. har ligget af Influenza med Halspine. Nu er hun oppe og i Gaar var jeg igen i Firenze. Jeg vilde førend jeg skrev gaa ned og raadføre mig med Lud og B. angaaende det Billede til Frk. Sp. og vælge ét ud, de ere nemlig dernede. Jeg traf dem desværre ikke, gennemsaa [tilføjet: Billederne] dem selv, men var ikke videre tilfreds med Resultatet. Jeg synes ikke rigtig; der er noget der er godt nok til at forære hende. Imidlertid synes jeg det var morsomt at give hende ét, hvis hun bare vil blive glad ved det. – Jeg tror, jeg sender 5-6, saa kan I selv vælge ud, hvilket I synes bedst om, og saae kan det maaske ogsaa more Eder at se noget af, hvad jeg har lavet. Af dem jeg sender, tror jeg, at det, der er bedst malet, er [overstreget:det] mindste, et ganske lille et med nogle Blomster i stærke Farver, det er næsten det jeg [overstreget: jeg] synes bedst om af alt hvad jeg har malet, ogsaa Lud og B. synes godt om det. – Dernæst sender jeg et Landskab fra Boboli, grønne Plæner med en lille Statue af Pegasus, det kan jeg ogsaa helt godt lide. – Et Blomsterbillede fra Boboli, Senerarier, solidt Arbejde paa 1½ Maaned; et andet lille fra Boboli, Citrontræer, der spejle sig i Vandet. – Endelig to andre Landskaber, et fra Akone og et fra Viale de Collie, Efteraarsmorgen med Springvand. - - Jeg tror nok, de fleste ere bedre malede end det, jeg sendte hjem til Sølvbrylluppet, men det ere [overstreget: det ere] jeg er bange Motiverne ikke ere saa tiltalende, ikke saa ærkeitalienske. – Jeg synes, I skulde sætte dem op paa en Bordfløj eller noget lignende og saa se paa dem et Par Dage først. Det jeg selv næsten synes var det pæneste, var at give hende det lille Blomsterbillede i en ganske smal Ramme, mest som en lille Hilsen, og saa, naar jeg en Gang kommer hjem give hende, det af mine Billeder hun synes bedst om; men hvis I ikke synes det, saa gør det ikke, da det tillige er det, jeg nødigst vil af med, ubetinget. – Mit Viale-billede tænkte jeg én lille Smule paa, men opgav det af mange Grunde. - - Nu vil jeg være meget spændt paa at høre, hvad I synes om dem. - - - Jeg er bange, jeg ikke skrev begejstret nok hjem om det, at jeg maa blive her i Vinter; men det kommer af at jeg ikke de første Dage_ kunde_ lade være at tænke paa, at det nu igen vil vare forfærdelig længe inden jeg kommer hjem. Jeg var næsten begyndt at glæde mig til Jul, det havde jo ogsaa været aldeles storartet at komme hjem lige til Jul, - sikken en Fest! – Jeg kan virkelig ikke lade være med en Gang imellem at længes lidt hjem efter; navnlig naar der gaar mig noget imod eller jeg ikke er rigtig rask, kan jeg føle mig frygtelig ensom en Tid. [overstreget: J] Det er nu ogsaa meget værre for den, der er borte, den maa undvære alle, mens de andre kun undvære den ene. – Naa, men det er dog heldigvis kun til Vinter, at jeg længes lidt, i det hele og store, befinder jeg mig udmærket og er jo forfærdelig lykkelig over at skulle blive her. Jeg haaber, at jeg skal faa rigtig meget ud af Vinteren, jeg staar i Begreb med at foretage mig noget vældig fornuftig; vi har opdaget, at Udlændinge kan komme frit ind paa Akademiet og tegne 4 Timer om Dagen efter Model fra 8-12. Der kommer en Professor en Gang om [overstreget: Dagen] Ugen og hvis man vil have det; ser han paa ens Tegning. Det er storartet, synes jeg, Skade at jeg ikke har vidst det før. – Bare der nu ikke viser sig nogen Hindring.
[Her stopper brevet brat og resten mangler. De følgende sider kommer fra samme kuvert. De er fra et andet brev i den samme periode. I dette brev mangler de forreste sider.]
løbe ned til L og B. der er mere end en halv Mil, saa paa stort under en Time kan jeg ikke gøre det. Og saa synes jeg ogsaa nok, det kan blive morsomt at komme til at bo hos Danskere igen, - Baccis ere brillante men Lud & B. ere dog bedre. Du kan ikke tænke Dig, hvor Berta og jeg blive gode Venner efterhaanden, vi kunne tale sammen i Timevis; hun er rigtignok aldeles mageløs, et rent Pragtexemplar, Lud er ogsaa aldeles henrykt, stille glad, men saa inderlig veltilpas. – Fortiden spise de Frokost paa Atelieret, kold Mad, som B. & jeg gaar ud at købe, jeg fører mit med heroppe fra, og om Aftenen gaar de ud at spise. – Jeg skrev straks til fru Maydahl, nu gad jeg vide, hvornaar de komme, hvis de vente ret længe kan jeg ikke naa at komme til Rom inden Jul, jeg maa absolut være sammen med L. & B. Juleaften. Men ogsaa af andre Grunde, vil det maaske passe bedre efter Jul, mulig at L.&B i Januar rejse et Par Uger Syd paa til Rom og Neapel, mens Lud venter paa noget, han skal hugge i Marmor. - - Ja, Du har ret i, at Julen [overstreget: at Julen] bliver det mørke Punkt, det bliver forfærdelig drøjt ikke at være med til vores sædvanlige hyggelige, dejlige Jul paa Haabet, men det kan nu ikke nytte at sørge for meget over det, [overstreget: de] noget galt skal der jo altid være. – Jeg haaber næsten Du til den Tid sender lidt Pølser og en Julekage?? det var dog altid lidt hjemligt. Jeg gad vide, om vi ikke kunne lave Risengrød Juleaften, at gaa paa Restauration den Aften var altfor skrækkeligt! - - Hvor det er morsomt, at det er Bertas Kusine, der er Skyld i, at jeg kan blive, Berta siger, at I ville nok synes udmærket om hende og hun om Eder. – Den Dr. Beckett cand.mag. har ganske rigtig en Søster paa Stensgaard, om han er forlovet ved jeg ikke, men jeg tror det ikke. Hans Mor er vist Vestindier og hans Far Grønlænder [tilføjet: Islænder?] eller omvendt. Han er rigtig elskværdig men en stor Teoretiker, der er saa slaaet fast paa alle Punkter, at han er lidt besværlig at snakke med. Han er højere end Prins Christian!!! - - - hvordan er Vejret hjemme? Har I haft Sne? Frost? Is? – For et Par Dage siden var der Sne at se paa Bjærgene heromkring, men det er meget sjældent, at den kommer til Firenze selv. – Jeg har købt Tøj til Kjole og Slag, noget kønt og varmt noget, blaat med røde Stænk: 36 Lire. Du skriver 50 Kr til Tøj med Spørgsmaalstegn; ja jeg kan jo ikke nægte at jeg magelig kan bruge 100, Kjolen bliver jo dyr inden jeg faar den Nyt af Fodtøj maa jeg vist have baade tykke Sko og Støvler saa jeg stadig kan skifte og have tørt paa. Jeg er lidt udgaaet der, slider rædsomt. Endvidere maa jeg have en ny lille Kuffert den gamle gik helt i Mas paa Vejen herned, samt et Par Uldbuxer til foruden dem jeg havde, et Par uldne Underliv, Handsker og andre Smaating. Du kan ikke tænke dig hvor jeg er bleven kuldskær efter den Sommer, jeg vil saa nødig forvænne mig, men mærker at jeg er nødt til at gaa meget varmt klædt. Forleden Nat blev jeg pludselig daarlig af Mavepine, Fru B hørte mig og kom herud, vi var begge meget betuttede over mig, jeg besvimede to Gange eller saadan halvbesvimede, som Du ved jeg kunne tidligere; der var ikke mindste anden Grund at opdage end Kulden; næste Dag tog jeg Uldbuxer paa og købte mig et langærmet Underliv af_ Uld_. Tænderne ere ogsaa gaaet over nu, men der er kommen et ækelt Hul i een Tand, dog haaber jeg at kunne holde det hen til jeg kommer hjem, jeg vil nødig under [overstreget: under] en italiensk Tandlæge. – Det var vist i Grunden ubetænksomt af mig at skrive det om Mavepinen, men jeg haaber ikke, Du bryder Dig om det, baade det og Tænderne er nok kommen af Kulde og helt gaaet over nu, og det havde været meget værre, hvis jeg havde faaet Hoste. – Hvordan har Far det ? Jeg haaber bedre, siden du ikke taler om det. –
Jeg har Følelsen, at jeg er kommen til at skrive saa forfærdeligt kedelige Breve hernede! Kan Du ikke mærke, at jeg er gaaet meget tilbage i denne Retning; jeg ved ikke hvordan det kan være. - - -
I Morgen naar jeg gaar ned til Atelieret skal jeg have en lille sød Unge med herfra Huset, som Lud skal modellere efter paa et Relief. Det er en Dreng ved navn Cæsar, 4 Aar, vældig køn som en af Rafaels Engle; han skal saa spise Frokost dernede, det bliver en ren Festdag for ham. – Det er sandt Du skriver, at jeg ikke har skreven om Modtagelsen hernede, det kan jeg ikke forstaa, hvis jeg ikke har skreven om det – at jeg havde lavet en lille festlig Aften til dem med Suppe, Suppekød med Kartoffelmos, Hønsesteg (som Fru B stegte paa Spid sammen med sine egne) med Salat, Ost og Frugt samt Blomster paa Bordet. Jeg havde været fræk nok til at lade Suppen staa og passe sig selv, mens jeg gik paa Banegaarden efter dem; men baade den og Kødet havde klaret sig sig udmærket paa egen Haand, saa vi kunde spise strax. Vi havde en meget hyggelig Aften, men anden Modtagelse var der ikke. Undtagen det, at der var lavet pænt nede paa Atelieret og det lille Værelse, men det har jeg nok skreven om. – De tage vist ikke alligevel en lille Lejlighed, det bliver meget dyrere, og det kan gaa brillant paa denne Maade. - - Nu ikke mere for denne Gang! Kun 1000 kærlige Hilsner til Eder alle! Jeg bliver ganske vemodig slemt, naar jeg tænker paa, at det endnu skal vare næsten et halvt Aar, inden vi ses. – Alhed -
Facts
PDFdansk
Det er efterår. Der tales om jul.
Vittoria Bacci
Cæsar Bacci ?
Francis Beckett
Berta Brandstrup
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Johannes Magdahl Nielsen
Nicoline von Sperling
- Bobolihaven, Piazza Pitti, Firenze
- Acone, Toscana
- viale di colli, Firenze
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Nej