1899-05-16

Hotel Phønix. 16de M. 99.
Kære Mor.
Tak for dit sidste Brev med Beskrivelsen om Fars Fødselsdag; jeg opdagede med en Betagelse, som jeg ikke kan beskrive, at det var 60 Aar, Far blev; jeg synes det er et vældig epokegørende Tal at komme til, synes I dog ikke ogsaa det? Jeg glæder mig stadig, at [”at” overstreget]til det Brev; han maa ikke snyde mig for det, - Grunden til at jeg skriver i Dag er den, at jeg saa gærne vilde bede dig om at sende mig min graa Cyclenederdel, som hænger i Garderoben oppe paa Loftet uden for min Dør; maaske jeg vil sælge den til Pan og så selv faa mig en blaa; mine lyseblaa Liv passer saa daarlig til den graa Farve; desuden er den daarlig forneden, og da Pan er saa kort, kan det gaa helt bort, naar hun faar den. Hvis du med det samme vil sende noget af mit Sommertøj, saa har jeg det jo, men det maa du nu ganske som du selv vil; men jeg vilde sætte meget Pris paa, om du vilde sende Nederdelen saa hurtig som mulig. Oppe paa mit Tobaksbord ligger et Cigaretfutteral, et stribet Metal – hvis du vilde stikke det i Lommen paa Kjolen; Har Du ikke en Hilsen til mig fra Pans Krave? mon den ikke findes paa Erikshaab.
Jeg vilde naturligvis gruelig gærne have, hvis du nemt kunde finde det graa Tøj, der blev levnet og saa den spanske Trøje, jeg fik syet til, men jeg ved ikke bestemt, hvor det ligger.
Hvis du nu vilde, kunde du gøre mig en stor Tjeneste; derved at jeg har ingen Sommerskørt jeg har tænkt mig at jeg kunde faa et pænt af min mellemblå Sommerkjole, den, hvor jeg har de Strimler, som jeg fik af Madame paa Livet; hvis Jomfru Poulsen kunde sy et pænt Skørt af den, slap jeg jo for at købe et, de færdige Skørter er saa Pokkers dyre; mit gamle rødstribede linnede Skørt passer mig saa udmærket, er bare en Ubetydelighed for kort; jeg vil gærne have en bred Skraalinning foroven.
Men hvis du nu ikke synes, du gider have med det at bestille, vil du saa sende mig den Nederdel ogsaa; saa vidt jeg ved, ligger den i den store Kiste ved Syltetøjskabet.
I Aften skal vi saa i Theatret, hine Theateraften fra i Efteraaret; det er – maa jeg indrømme Lugge – saare vanskeligt at faa saa mange Hoveder forenet under 1 Hat; især da vi jo skulde se Carmen, nu havde vi en Gang lovet Olof det Stykke, og han holdt ikke af, da jeg begyndte at tale om et andet; folk er fuldstændig syge, naar Carmen gaar; du kan tænke dig, jeg maatte give 1,75 for de daarligste, el. rettere de billigste Pladsen der er i Theatret; de koster ellers 0,75; jeg forsøgte baade i Aftes og i Morges, da de gik til forhøjet. Sjoverne havde opkøbt næsten alt; de kender Skam deres Pappenhejmere, de Sjovere. Min eneste Trøst er, at i Aftes, da jeg var derhenne, sad de med bedrøvede Miner og saa paa Uhret, der gik til Theatertid; ”Fruen fra Havet” gik paany indstuderet og de har åbenbart tænkt sig at gøre gode Forretninger, mens Folk tilfældigvis ikke har følt Trang til ”Fruen fra Havet.” Jeg gottede mig.
I Aften var jeg til en aldeles storartet Musikforeningskoncert og jeg har set ”En Skærsommernatsdrøm”, var forleden paa Landet med Hr. N og Frk. Julie, ude paa deres Villa, hvor jeg imponerede dem med at tale Engelsk med en eng. [”eng.” indsat over linjen] Trainer; deres Villa er lige ved Traverbanen. – Jeg har været til Spilletime hos Ida i Dag 2 ½ Time gav hun mig. Og jeg lærer at tale Tysk - - kort sagt, der er ingen smalle Steder, jeg har det udmærket, kan I tro. – Det var kostelig med os, der antog Aage Meyer for en Finlænder. I Lørdags var jeg igen i ”Samfundet”, der var en morsom Debat om Fredssagen.

[Skrevet på hovedet øverst s1:]
Jeg har en slem Fornemmelse af, at alle mine Breve er mere el. mindre forvirrede; men jeg skriver dem gærne om Efterm. samtidig med at jeg læser med Børnene eller ogsaa under deres livlige Underholdning eller mens de øver sig. Og altid skriger Gøjen som den var betalt. Du skal snart faa et Formiddagsbrev fra mig. Denne Gang kun mange Hilsner fra Eders Junge.