Fynboerne
1941-01-05
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Johanne Brandstrup
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Denne linje skrevet med anden håndskrift end resten af brevet] Bedes returneret ved Lejlighed
Kjerteminde 5 jan. 1941.
Kære Hais
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal svare paa Dit Spørgsmål angaaende Billedet af ”Tjalfe”. Jeg regner det selv for et af mine bedste Billeder og hvis det var mit vilde jeg ikke sælge under 3500 kr. Men jeg tror ikke det vil blive let at sælge. Folk der ikke er Jægere bryder sig ikke om et Portræt af en Hund, og Jægere køber ikke Billeder. Havde det bare været i Forfjor, saa kunde jeg have givet Dig et lettere sælgeligt Billede i Bytte, men nu solgte jeg jo alle mine Oljebilleder paa Auktion. W & M køber ikke Billeder og Chr. Larsen byder Dig ikke Halvdelen af hvad han mener det kan indbringe ham. Du kan jo prøve Buck, men det tror jeg heller ikke Du faar noget ud af. Saa er der jo den Udvej at sende det ind til en Auktion, men det er jo risikabelt da der jo skal flere Libhavere til at byde det i Vejret, og det vil jo være ærgerligt at komme af med det for næsten ingen Ting. Ja dette her lyder jo ikke opmuntrende, men jeg kan ikke raade Dig bedre. Vi har det ellers godt og jeg skal hilse fra Puf og Else der sammen med mig ønsker Dig et godt og glædeligt Nytaar.
Din hengivne
Johannes Larsen
P. S.
Lad mig vide hvordan det gaar Dig, med at komme af med Billedet og eventuelt, hvem der faar det.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet på brevet
Bynavnet er skrevet på brevet
Privateje
Nej
Brevet ejes af et medlem af Brandstrup-familien
Mentioned works