December 1895

Kære Las!
Endelig sender jeg Dem da Bøgerne tilbage, Købkes har jeg faaet repeteret, idet Mor har læst den højt for os om Aftenen. Mange Tak for deres to sidste Breve, det sidste fik jeg i Dag. Nej, hvad i al Verden skulde jeg blive vred over, fordi De ”overvælder” mig med Breve, - jeg har nu slet ikke følt mig overvældet hidtil, - jeg er altid glad over at høre fra Dem og det er mig ogsaa en Fornøjelse at besvare Deres Breve; men én Ting skal De lade være med, og det er at længes efter mig, som De skriver, at De gør. Det blev jeg ligefrem ked af at høre, ja jeg har gaaet rundt med en ond Samvittighed hele Dagen, jeg kan ikke gøre ved det, men saadan noget ligger vist slet ikke for mig, [ordene overstreget fra ”ja” til "for mig"] nej hør Las, saadan noget skal De lade være med, det ligner da heller ikke noget for saadan en stor rask Dreng [ordet overstreget] Ka’l som De!