Menu

Fynboerne

1918-01-26

Sender

Laura Warberg

Recipient

Louise Brønsted

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Skrevet med blyant:] 1918
[Skrevet med blæk:] Kerteminde d: 26/1 – 18

Kære lille Muk!
Tak for det lange Brev med det gode Indhold; det glædede mig meget at høre om det gode Resultat af Madsens Forsøg med Lamper; er det ikke saadan? Jeg har spurgt Alhed, men hun var ikke vis paa om det er rigtigt, i al Fald venter I jo meget af den [ulæseligt] selv. Naar Dis nævner ”Elementer” – tænker jeg mig de elektriske Haandlygter? Grethe siger, I har ingen The og da det maaske varer en Tid endnu, inden Hr. K’s Varer kommer i Omløb, sender jeg en lille Pakke, jeg har saa rigelig. Hun mener ogsaa at et lille Raad vs. H.A. Smørlavning ikke vilde være af Vejen; vores er saa udmærket. 7 Kvint Maismel koges med en Pægl Mælk – sød eller skummet – og røres til det er næsten [”næsten” indsat over linjen] koldt, for ikke at hakke det mindste Skind. Smørret kommer vi i en lunket Krukke, men det skal alligevel [ulæseligt ord] sig lindt, at det let kan tage med ganske lidt ad Gangen af Grøden og hver Gang røres uhyre godt. Lidt Smørfarve af Salt og ubetydeligt Sukker. Tak for Kammen Du vil give mig lille Muk. Det skal vente til jeg kommer ind at besøge Caspersens forhaabentlig i Marts. Jeg begynder min store Tourné ca. d: 20_de_ Februar og skal først være mindst 14 Dage paa Glorup. Mens Caspersen har Fornyelse i Marts haaber jeg at kunne være i Vanløse vil da spørge Thora, hun har skreven, at de venter ingen Indkvartering. Ved hver Fornyelse i [ulæseligt] vilde jeg gærne være hos Eder. Saa kan vi da muligvis have Foraar. Sidst skal jeg en Uge til Taastrup. Jeg maa være hjemme d: 20_de_ April da kommer Dede og Minna til mig i.t. Risinge – Kattrups 70 Aars Fødselsdag. Jeg gør Fordring paa alle Steder jeg kommer, at tage min Part af Byrden ved at have en Gæst i disse svære Tider. Det kan jeg ogsaa nok faae Lov til. Jeg sparer jo meget her hjemme paa mange Omraader, naar jeg er borte og Anna styrer det lige saa sparsommeligt og godt som naar jeg er her. Jeg havde troet, at [ulæseligt] vilde have besøgt mig i Februar, men det gør hun ikke; er bedt til at være en Maaned paa et fint Hotel i Dalarne hos en rig Familie, som har været hos hende i Julen; hun var nu heller ikke vis paa, om hun tager dertil. Nu skal lille Bes ogsaa have et Par Ord og dette skal snart afsted. Tusind kærlige Hilsner til Eder allesammen fra
Bedstemor.

Facts

PDF
Letter

Da

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3758

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted