Fynboerne
1921-05-18
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Achton Friis
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 18 Maj 1921.
Kære Achton Friis!
Tak for Deres Brevkort. Det er uforskammet at jeg ikke før har svaret paa det, der er jo ikke megen Tid til at gøre noget i Kjøbenhavn særlig da De naturligvis er fuldt optaget. Jeg har lige nu taget Afsked med hele Familien Schiøler som vi har haft i Pintsen. Vi havde en henrivende Tur til Vejrø og Samsø hvor vi havde Schiøler med. På Vejrøen traf vi en Flok gule Vipstjerter paa Træk, der foruden den alm. ogsaa indeholdt Rasen [ulæselig] og Rasen [ulæselig], den sidste er ikke før med Sikkerhed truffet her i Landet, jeg skød en meget smuk Han, som Schiøler var henrykt over. Jeg har talt med flere Yachtmen, som ikke mener at det kan betale sig at melde Rylen ind i Yachtklubben, men Bøttern siger at man kan ansøge Marineministeriet, gennem Toldvæsenet om Tilladelse til at føre Splitflag og derved opnaa de samme Begunstigelser for en Krones Penge. Vi maa nok have enten et Par smaa Sidelanterner eller en enkelt med rødt og grønt Glas, til Toplanterne kan vi bruge en Flagermuslygte som kan faa her. Synes De ikke at vi skal have et flot Barometer til at hænge i Kahytten over Bordet? Køber De et Flag i Kjøbenhavn? Jeg har i Dag faaet Baaden lagt ud midt i Havnen og sendt en Maler ud at male den færdig. Saa længe vi havde den liggende ved Bolværket og sejlede Prøveturen syntes jeg det var Synd at male den, saa den har hidtil kun været grundet og kittet eller spartlet. Jeg gaar nu ned og ser hvad Maleren laver. Vi glæder os til at se Dem. Venlig hilsen til Dem Deres Kone og Klaus.
Deres hengivne
Johannes Larsen.
Facts
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
- 8305 Samsø
- 4943 Vejrø
- København
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv