Fynboerne
1914-03-07
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kirkeby 7 Marts 1914.
Kæreste Alhed!
Det var noget Kludder med den telefon i Aften med alle de Afbrydelser og saa saa utydeligt at jeg næsten ikke kunde høre det halve af hvad Du sagde. Jeg fik Extrabladene i Dag og i Gaar Meddelelse om at Cyklen var ved Stationen, men jeg har ikke hentet den endnu. Tak Puf for hans Brev i dag. Jeg er spændt paa hvornaar jeg faar Blendrammerne, jeg vil nødig flaa de vaade Billeder af og nu har jeg malet de 5. Jeg var nede ved Havet og male Brænding og Bygevejr i dag og i Eftmdg har jeg siddet og tegnet nogle Svaner med Henblik paa eventuelle Svanebilleder. Vejret er meget uroligt med Byger afvexl. Hagl Sne og Regn og i Aftes lynede og tordnede det flere Gange. Nu har jeg skrevet til Niels Hansen og henvist ham til Baronen. Det er Fanden til Skriveri, dette er det 17 Brev siden jeg kom jeg har skrevet dem op i min Skrivemappe for at holde Rede paa hvem jeg har skrevet til. Det er morsomt at det gaar saa godt med den ny And, men det var jo uheldigt med Paafuglen jeg var saa vigtig af at jeg havde faaet fat i den og faaet det ordnet med Madsen. Du hørte vist ikke at jeg sagde i Telefonen at der er 2 Billeder af Ring paa Borgmesterens Auktion, det ene bryder jeg mig ikke videre om, men Dahlerup ved nok hvilket jeg vil have, det er et med en Jæger paa. Naa Overretten er Liebhaver, ja Aquarellen med Ørnen kan han godt faa, men det lille af Ring vil jeg selv have hvis det bliver nogenlunde billigt, d.v.s. hvis det ikke koster meget over 100 Kr. Du sender nok de Kataloger jeg bad Dig om næste Gang du sender Aviser, eller sammen med Trækfuglene. Min Bøsse er ikke kommen jeg skrev til Muus om at rykke ham for den, hvis han (Muus) vilde herop; men jeg har endnu ikke hørt noget. Mit Uldtøj er kommet det var dejligt og det er en fortrinlig Skindhue. Jeg er jo i det Hele glimrende udstyret med Tøj denne Gang, det store Tørklæde Du gav mig har jeg ogsaa god Brug for og de ny Træskostøvler Mange kærlige Hilsner og Kys til Jer alle 3
Din
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
- Henne Kirkeby
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
Johannes Larsen maler brændingen og bygevejr og tegner svaner med henblik på et svanemaleri. Der er formodentlig tale om det indsatte.
L A Rings maleri af en jæger.
Et billede af en ørn. Af Johannes Larsen eller LA Ring?