Fynboerne
1935-06-20
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 20 Juni 1935.
Kære Lysse!
Tak for Brevet. Det er kedeligt at I kyser de Traner med Sprængningerne, men maaske de kan vænne sig til Spektaklet. Jeg havde ventet en Notits om at Du havde lavet Hullerne i Andekasserne større. Jeg sender hermed 100 Kr. Her gaar det godt, d.v.s. det gaar forbandet smaat med Tegningerne til Achton Friis paa Grund af Regn. Da jeg begyndte gjorde jeg Regning paa at være færdig omkring Midten af denne Maaned og nu har vi d. 20 og jeg staar og mangler 17 Tegninger og Salen i Odense er klar til at jeg kunde begynde. Det er morsomt med Fiskene og Krebsene, derimod er jeg ikke saa begejstret for den uvorne Hingst der skal gaa i Spand med Thora, vær nu forsigtig. Johs V og Else og Elin og Kisse Larsen har været her, de var hos Sybergs om Natten og vi var der nede og havde dem og Baronen og Trylle og Besse til Frokost her i Gaar, Rødspætter og Ny Kartofler og Smør og ny Persille og Ærter. Den lille Pige er nu saa stor at hun kan gaa paa Hovedet ud af Barnevognen og Legestolen, hun kan rejse sig op og staa i Kravleburet, men ikke kravle eller paa anden Maade flytte sig naar hun ligger eller sidder. Vi skal have Dyrekølle til Middag. Fra Klaks i Anledning af at vi skal have Bror paa Kost og Logi i nogen Tid. Han tænker sig at bo i Hytten ved Tennisbanen, og skal til at muge deroppe efter Maaren der har brugt den som Lokum hele Vinteren, og saa skal han have slaaet Brædder under Tagskægget og Hønsetraad for Vinduet saa den ikke kan komme ind til ham. Mange Hilsner til Jer alle 3. Jeg sender hermed 100 danske Kr.
Mange Hilsner fra os alle
Din Far.
P.S.
Paa Posthuset fik jeg at vide, at der nu ikke maa sendes danske Penge ud af Landet, saa jeg maatte brække Brevet og i Banken for at købe svenske. Dem kunde jeg først faa i Morgen, saa nu gaar der en halv Dags Tid igen med at faa dem af Sted.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Elin Jensen
Else Jensen
Johannes V. Jensen
Henning Larsen
Kisse Larsen
Vilhelm Larsen
Franz Syberg
Fritz Syberg
Ane Talbot
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A
Mentioned works
Johannes Larsens tegninger til Achton Friis' Fyns-bog.
Larsens freskomalerier til festsalen på Odense Rådhus.