Fynboerne
1931-07-25
Sender
Svend Nielsen
Recipient
Louise Brønsted
Document content
Awaiting summary
Transcription
d 25 Juli 1931.
Kære Fru Brønsted.
Tilgiv mig at jeg skriver til Dem, men Aarsagen er den, at jeg, der i Begyndelsen af Juli Maaned afsendte et Brev til Generalkonsul Bech i New York, hvori jeg bad denne sætte sig i Forbindelse med Putte og anmode hende om sammen med mig at underskrive en Skilsmissebegæring, endnu er uden Svar herpaa, skønt Svaret kunde have været mig i Hænde for en 3-4 uger siden. Nu synes jeg, vi burde have en Afslutning paa denne Sag, og jeg beder Dem, hvis De vil, - være Mægler. Putte skal kun underskrive et Papir, som det, jeg sendte til Generalkonsulen, og jeg skal da sørge for det videre fornødne. Hun kan sende Papiret til min Far eller til mig, og Sagen vil da gaa sin Gang her i København. Jeg holder ikke af at beskæftige mig med Forholdet mere end højst nødvendigt, saa dette vil sikkert være den letteste Løsning. Dog er det min Hensigt, hvis vi ikke sammen kan ansøge om denne Skilsmisse, saa snart det lader sig gøre ved Rettens Hjælp at søge Ægteskabet opløst; og saa haaber jeg, at hvad vi gør, maa blive til størst Lykke for os begge.
Hvis De ønsker at tale med mig bor jeg fra den 1. August Sct. Thomas Alle 7 III t.v..
Med venlig Hilsen Deres hengivne
Svend Nielsen
Facts
PDFDa
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3852
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted
