1916

Kære Peter!
Jeg synes næsten, jeg skylder dig et Brev, for jeg fik ikke sagt Farvel til dig, det var egentlig ikke rigtig naaet til min Bevidsthed, at du virkelig rejste. Vi savner dig meget , der er ingen Fart over Hastighederne mere, for Resten er det mere Halma Gitte og jeg dyrker, vi er omtrent jævnbyrdige Modstandere saa det er jo saa storartet med det. Sis har faaet en mageløs Gramofon af Frk Demandt, den gaar paa Melodien Skrat Skratterat men det er saa dejligt med lidt god Musik. Sis sidder ellers i en større Virksomhed med Atelier og Modeller og skal naturligvis helst være færdig inden hun har begyndt. Bims er en ren Svend til at kælke, hun tager med den største Lethed de mægtigste Bakker i Søndermarken, i Gaar var vi en vidunderlig Tur i Maaløv vi havde Ski og Kælk med derud, og næsten ingen Mennesker. Om Aftenen ringede Goldschmidt efter Sis og mig til en Bridge, men jeg var den eneste, der gav Møde, jeg var nu ikke meget oplagt, for jeg var saa træt efter Turen. Men man kommer dog hjem med en Del Nyheder, skønt i gaar var de nu ikke så interessante, det er nok stadig mest Rumps Kunstsalon, der sætter Sindene i Bevægelse.

Vi var forleden ude i M. Eriks Biks, der var noget saa mageløst, som han kunde traktere, Bøf som han selv havde stegt, Løgene matte Forstmanden tage sig af, men de var ogsaa gode. vi var helt syge af al den Gnask. Forøvrigt er han meget flittig mens Harald er doven som en Stud.

Hele Familien sender dig de venligste Hilsner og selv hilses du paa det hjerteligste af din heng.
Kylle