Menu

Fynboerne

1935-01-27

Sender

Elisa Hansen

Recipient

Elena Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Bams.

Jeg synes, du skal have et lille Søndagsord og Tak for dit kærkomne Brev. Det var da godt, at Lysse kunde muntre Petermanden, da vi saa flot drog af Gaarde uden ham. Nu har vi igen Frost, dejlig stille Solskinsvejr er det idag. Saa kan det være Peter igen kan more sig paa Isen. Det er i mange Henseender en stor Gevinst, at I har faaet den lille Dam. Jeg talte med H[ulæseligt] i Telefonen, der foresvævede ham oget om, at den Pels blev i Lases Bil. Han har lovet at varsko mig, naar han engang tager til Båxhult, og tage noget med derop. Jeg maa se at faa købt dine Gramofonplader og have dem klar til Afgang. Har du faaet lavet Appelsinmarmelade? jeg er begyndt paa det efter den Methode, vi brugte i Pompej. Igaar var vi hos Lis sammen med Egebjergerne til henholdsvis Billard og Bridge. Anna E. som er lidt af en Doktor, sagde, at Levertran er et ypperligt Middel, men jeg ved rigtignok ikke hvilke Vitalimer det repræsenterer; jeg vilde ønske, at Lysse og Peter vilde tage en lille daglig Dosis. Jens er nu igen paa Frederiksberg Hospital hos sin Ven Dr Polack han er nu færdig med sin Turnus og er naaet op til den svimlende Gage af 200 Kr om Maaneden. Gete benytter den døde Tid til at lave Lampeskærme; jeg ved nu ikke, om det er en god Ide, og hun kan jo ikke selv anvende de usolgte Varer som du kunde med din Appelsinmarmelade, men heldigvis koster de ikke meget at fremstille, saa det er et Forsøg værd. Hun har en Udstilling af Ib Andersen, der er mange nydelige Ting imellem, men hun har ikke solgt noget, jeg ser dog, at han solgte en Del paa Grønningens Udstilling. I Aften skal vi ud til Fru Bransager, paa Torsdag til Fru Engeltoft og Carla Rasmussen, jeg maa snart til at tage mig sammen og faa nogen [ulæseligt ord] her, men det er svært at faa sig til det. Nu har jeg endelig faaet min Skattebillet i Orden, i Morgen kommer Knud, som skal sige mig hvordan det forholder sig med de solgte Billeder.
Nu var Erna her, hun havde været ude for at se paa en Byggegrund i Ordrup nedenfor Wilh Hansens Villa, den var ret stor saa der skal være 2 Lejligheder hun selv vil bo paa 1ste Sal, jeg tænker, hun bestemmer sig for den. Hendes Moder var med hun er svært med paa, at Erna skal flytte derud.
Saa nu maa jeg til at tænke paa min Udsmykning og sender jer derfor Masser af Hilsener.

Mos.

27-1-35.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet s. 4

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen