Fynboerne
1944-12-15
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Christa Knuth
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.
[I brevet:]
Kjerteminde 15 Dec. 1944.
Kære Grevinde!
Det var en Skandale at jeg glemte d. 14. Men jeg har nu slet ikke tænkt paa Datoer i den sidste Tid. Vor Nabo den unge Købmand Bøttern døde forleden. Vi anede ikke at han var syg, jeg havde talt med ham et Par Dage før. Han havde haft ondt i Armen et Par Dage, blev kørt til Odense Sygehus om Aftnen Kl. 10 og Kl. 2 var han død af en Blodprop. Nu sidder hans Enke alene med 2 Børn og en stor Forretning uden andre Paarørende end en Søster til Manden der kom over fra Kjøbenhavn. Vi var til Bisættelse i Odense i Gaar, i Bil i saa tæt Taage at vi ikke kunde se længere end til Enden af Køleren og var flere Gange ved at ramle sammen med modgaaende Lastbiler. Da Du ringede op sad jeg i Sørgehuset efter Middagen med Vin og Taler og Taarer, ved Kaffen og der blev snakket saa jeg ikke kunde høre ret meget af hvad Du sagde, og jeg kunde jo heller ikke godt sige noget. Da vi ved Tolvtiden var hjemme og i Seng, begyndte Bomberne at brage, jeg hørte 5 inden jeg faldt i Søvn, der var 8 i alt. Og til Morgen hører vi at alle Fiskebilerne er sprængt, og Kvaserne i Havnen sænket. Der strandede ogsaa i Aftes en Galease syd for Havnen. Jeg skal til en Sammenkomst med Fiilsø Jægerne i Kværndrup og rejser Kl. 10,35 og kommer hjem i Morgen. I Gaar fik jeg et Brev ufrankeret med 40 Øre Strafporto. Det var fra det tyske Hovedkvarter og meddelte at min Ansøgning om at beholde mine Skydevaaben ikke kunde bevilges og at de skulde afleveres straks. Det gaar godt med Hunden og bliver mere og mere glad ved den. Nu faar Du ikke mere da jeg maa skrive et Par Ord til Lysse, vi har glemt at faa Julebrev af Sted i rette Tid, saa det naar ikke der op inden Jul. Mange Hilsner
Din hengivne
Johannes Larsen.
[Skrevet på hovedet øverst side 2:]
P.S. under alt dette har vi vadet rundt i Kalk og Papir mellem Smede Elektrikere Tømrere og Murere, men nu har vi faaet Varme i Rørene og kan se Ende paa det. JL.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuverten
Ellen Bøttern
Eric Bøttern
Jørgen Bøttern
Margaretha Bøttern
Andreas Larsen
Johan Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth