People
Ellen -, Lisbeth Warberg Larsens søster
E var søster til Lisbeth Amanda Warberg Larsen. Sidstnævnte var gift med en mand, som hun i 1951 fik datteren Susanne/Sussi med. Hun ville skilles, og hun og datteren flyttede hjem til barnets mormor, som var gift for anden gang med en mand, der ikke var "sympatetisk". Hun fandt så sammen med Martin Konrad Warberg Larsen (Manse, 1915-1982), som var yngste barn af Johanne Christine Larsen, f. Warberg (maleren Alhed Larsens søster) og Adolph Larsen (maleren Johannes Larsen bror). Lisbeth bragte datteren Sussi ind i ægteskabet. De kom til at bo på Lindøgaard, hvor også Martins forældre boede (Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, 1959-01-26, BB2607).
Mens Adolph og Johanne Larsen boede på gården Kærbyyhus i Kerteminde, lejede Hr. og Fru Petersen/Pedersen stuehusets underetage. Fru Petersen indrettede stuen meget smukt, og Johanne C. Larsen holdt af hende, mens hun beskrev manden som en sut.
Fru Petersen havde to døtre. Den ene var Rigmor, som var gift med Alfred/Dalle Thygesen. Den anden, Rigmors søster, var mor til LAWL. (1959-01-15, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2638).
Både E og Lisbeth hjalp til med servering på Tornøes Hotel i Kerteminde (1962-03-27, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0560).