Menu

Fynboerne

1917-12

Sender

Laura Warberg

Recipient

Louise Brønsted

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Skrevet med blyant øverst s. 1:]
c 1915
[Skrevet med blæk:]
Onsdag Aften

Kære lille Muk!
Jeg glæder mig til paa Fredag at høre fra Christine, hvordan I alle har det! Haaber godt! Som Du ser er jeg i god Tid med mine Breve og de faa Pakker, jeg skal afsende. Marcipanen er til Deling mellem Børnene; Billederne kan Du maaske finde en beskeden Plads til; en Gang i Tiden vil de faae mere Verd for Eder end saa længe jeg boer her; jeg har faaet 12 af hvert og anvender dem som Julegaver til Børn og Søskende. Jeg har selv altid været saa glad ved de to Billeder af Hjemmet i Tranekær. Alhed gaaer hver Dag i travl Virksomhed med at flytte ind i alle de nye Lokaler, det ventes at være færdigt paa Fredag Aften. Grethe er oppe i Dag at hjælpe med Bagning og jeg har tilbudt mig Fredag Aften, hvilken Dag Johanne overlader hende Marie fra om Morgenen. Der har været Masser at gøre, men saa bliver Resultatet sikkert ogsaa storartet. I Morgen fælles Slagtning (en Gris) i Kærbyhus; der skal Alheds Nora hjælpe. Jeg venter Dede 3_de_Juledag; Minna har nu to Piger, og de er begge saa flinke og rare. De faaer Besøg de første Helligdage af Frits og Ida.
Vi skal alle til en stor Festlighed hos Tandlægens i Julen, Dede med, staaende Soupér, Masser af Mennesker og formodentlig af Mad. Johanne har det godt og Humøret staaer højt. Det er saa dejligt at see de har nu Raad til et og andet ligesom vi andre. Hun har købt sig en Gæstekammerseng og Erik har faaet helt nyt Sæt Tøj. Johanne tager Undervisning i Musik hos Uttenreiters Kæreste, som besøger dem en Gang om Maaneden.
Naa, mere bliver det ikke denne Gang lille Muk! uden Masser af Kærlige Hilsener og gode Ønsker for Jul og Nytaar til Eder alle!
Bedstemor .

[Skrevet på hovedet på modstående side:]
Til Lugge.