Fynboerne
1955-05-23
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Christa Knuth
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo
[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[I brevet:]
Kjerteminde 23 Maj 1955.
Kære Grevinde
Tak for Opringningen i Aftes og saa en forsinket Tak for Bogen, som jeg har megen Morskab af at blade i; Jeg var i Gaar oppe og se til vores Alliker i Skorstenen. Reden sidder meget bekvemt uden for en Renseslange. Ungerne er nu halvstore og med P[ulæseligt] Angaaende vores Aalholm Tur kan jeg ikke sige endnu hvornaar det kan blive. Vi skal have et Møde i Faaborgmuseet, og det er ikke nemt da Tidspunktet skal passe baade Lysse og Leo Swane og Holger Rasmussen og mig. Har Du faaet at vide om Geirfuglen befinder sig der endnu og i saa Fald om jeg kan faa Lov til at se den. Ernst Mentze er her for Tiden. Han bor paa Hotellet og sidder og skriver men viser her en Gang i Mellem. I Dag skal vi med ham til Odense. Vi skal se paa mine Fresker i Raadhuset og paa nogle Billeder hos min Svigerinde, Skovriderens Enke. Desuden skal jeg klippes hvad jeg trænger haardt til. Det er meget bekvemt med Mentzes Bil nu da vi ingen har selv. Thora købte for en 3 Uger siden 4 smaa Gæslinger der gaar og æder Græs på Plænerne der er vokset gevaldigt. Jeg skal hilse fra Else.
Mange Hilsener fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst i brevet
Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens bagside
Johan Larsen
Vilhelm Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Ernst Mentze
Holger Rasmussen
Leo Swane
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth
Mentioned works