1921-01-20

Sender

Kære Ven!
Jeg vil alligevel forsøge med det samme at besvare noget af det Du berører i Dit Brev. Altsaa: af ”de fire” er det kun Lundstrøm og Salto der interesserer mig. K. Larsen staar jeg kølig over for og i S. Johansen ser jeg foreløbig kun en Dillettant. Salto har jeg havt Øje for længe. Han er den ældste af de 4 og har hidtil [”hidtil” indsat over linjen] kun været overset hidtil. [”hidtil” overstreget] Om hans Arbejde kan jeg kun gentage hvad jeg skrev i Politiken. Personlig kender jeg ham ikke, har aldrig set ham. Derimod har jeg set en Del af hans Arbejder, særlig hans Tegninger, Raderinger og Træsnit, ligeledes hans dekorative Udkast (læg Mærke til dem. [et komma overstreget og et lille ”d” i det efterfølgende ”De” ændret til stort ”D”] De findes delvis i Fotografi) Han er som jeg skrev helt igennem dansk og helt igennem et Mandfolk. Desuden en Kunstner der hverken giver eller forlanger Pardon. Jeg vil indskyde her: de [”de” overstreget] Du nævner Axel Jørgensen og hans Elever!! Ja kære Ven, det er omtrent det værste Du kunde nævne. A.J. er ikke uden en vis Habilitet og som Personlighed vist et rart og skikkeligt Menneske. Han er ogsaa dansk, han repræsenterer et vist dansk Niveau saaledes som man træffer det i ”18 Nvbr.” Iøvrigt vil jeg ikke sige noget Ondt om ham, han har mange Aandsfæler: Møhl, Find, Clement, for blot at nævne nogen. De er alle sammen velmenende, men paa deres Kunst passer det I.P. Jacobsenske Udtryk at ”den gaar paa fire”. – Som sagt jeg vil ikke sige noget ondt om dem uden dette at deres Arbejde ikke kan nævnes i samme Aandedræt som Saltos.
Med Lundstrøm er det vanskeligere. Han er ung og der findes [”og der findes” overstreget] og bør have Tid til at modne. Om han er en af dem der raadner før de bliver modne maa Tiden vise. At forklare Dig det beslægtede mellem Fynboernes og Saltos Kunst vil jeg ikke alene anse for overkommeligt men overflødigt, Du vil uden at [”at” overstreget] alt for stor Anstrengelse kunde finde Slægtskabet selv. Men der findes et Aandsslægtskab mellem Lundstrøms og Fynboernes Kunst ogsaa. En vis Djævelskab i Farven, som (desværre) kun findes i vore Billeder fra vor ”Sturm und Drang-”Tid. Lad mig nævne nogle. Peters Balbillede som gik til Sverige og en Skizze dertil som hænger i Faaborg Musæet. Las’ Evighedsblomster (mærkelig nok) en Del andre Blomsterstudier. Af mig selv synes jeg at Aften og Erotik, Dødsbilledet og Skakspillerne (Gros. Wandel ejer det ene, Galleriet det andet og FM. det tredje) hører herhen. Nu er det ikke saadan at forstaa at jeg ikke forstaar Dig naar Du f. Eks. nævner saadanne [”nævner saadanne” overstreget] kommer med saadanne Udtalelser som at ”skænde Menneskebilledet”. Paa en vil [”vil” overstreget] vis Maade har Du Ret, men det fører rigtignok til at man maa fælde Staven over Kunstnere som f. Eks. Breughel (Bonde-Breughel), og han er dog synes jeg en af Verdens største og genialeste Kunstnere. Men hans Syn paa Mennesker, som de Drankere, Fraadsere, Barnemodere og vanskabte pukkelryggede Uslinge de er vil alligevel afgørende stille ham, - dersom man deler Kunstens Udøvere i Faar og Bukke, - paa Bukkenes Side. Jeg gentager at jeg alligevel saa udmærket godt forstaar Dig og kunde under visse Betingelser gøre mig skyldig i en Dom af samme Art som Din. Jeg behøver blot i Stedet for Maleri at give mig til at behandle Literaturen En Forfatter (f. Eks.) som Gustav Wied, synes jeg Din Udtalelse om Lundstrøm passer fuldstændig paa Det Galleri af Menneskevæsner som findes i hans Bøger, hvad er det andet end en Samling aandelig og legemlig defekte. Og dog har Du en Gang rakt Gustav Wied Haanden i en Kronik i Politiken. X) –
Mere en anden Gang,
mange Hilsner til Dig og Else

fra Din hengivne

Fritz Syberg.

x) Og [”Og” overstreget] jeg tilføjer at jeg kan ikke læse ham