1905-05-28

[På kuvertens forside:]
Frk. Johanne Warberg
54 Coolidge Str
Brooklyn (Boston)
Mass.
U.S.A.

[På kuvertens bagside:]
AGoldschmidt
Pauli Kyrkogata
Malmø
Sweden

[I brevet:]
”Bokskogen” 28 Maj 1905.

Kæreste lille Junge! Her ligger Alfred og jeg ude i en stor prægtig Bøgeskov, et Par Mil fra Malmø; det er første Gang vi undersøger Omegnen pr Jernbane – men det er også første Søndag vi har haft rigtig fuldendt Sommervejr – sådan rigtig knaldende Hede – så man ikke kan holde sig hjemme; I Går trak det ellers op til Forandring i Vejret – som så ofte, når en Søndag stod for Døren; vi opgav derfor alt Håb om Tur og sov længe i Morges; og så vågnede vi op til al denne Vejrherlighed. Vi nød en tidlig Middag – gjorde Madposer i Stand og tog af Sted med Toget Kl 2 ad Genarp (Jenarp) [”(Jenarp” indsat over linjen] til, stod af midtvejs ved Bokskogen – travede langt væk fra alt Pøbelværk. Skoven er stor – og nu ligger vi midt i Skoven – på en mægtig Bakke – meget højere end Odensebakken – det hele minder mig snarest om Gammelskov. Selvfølgelig begyndte vi med at spise – hvad kan lignes ved en go hjemmelavet ”Mellemma” med Mildning til! Og nu er vi ved Tobakken; Alfred læser Barselhistorie i min Bog – og jeg snakker lidt med Dig; men det er for Resten ikke så let at ligge ude [”ude” indsat over linjen] og skrive, når man har sådan en stor Unge inden i sig; jeg må vende og dreje mig hvert Øjeblik, og den sparker meget. Den alvorligere Del af Brevet vil jeg derfor opsætte, til jeg er hjemme igen.
Dit alvorligt bekymrede Brev, som jeg fik i Går, vil vi tale om siden – ja, gid Du var her, så vi kunde tale om det! Jeg fik det, da jeg kom slæbende hjem fra Morgenturen – med en hel Taske fuld af Indkøb – og jeg skulde selv ud at lave Middagsmad, da vi – i Anledning af Børnehjælpsdagen havde givet Mathilda fri. De lukkede Kl 2 på Fabrikken; så snart vi havde spist Middag, begav Alfred og jeg os pligtskyldigt af Sted – for at spytte i Bøsser samt se på Halløjet; hele Byen var i Bevægelse og der var et stort Vogntog med morsomme Udklædninger; det var meget hedt og meget trættende, men man ”må” jo. Bedst var absolut, da vi omsider landede på et lille godt Conditori på Gustav Adolfs Torg, hvor vi nød en forfriskende Is. Da vi kom hjem var jeg usle Pjalt så træt, at jeg måtte skruppe i Seng – Kl 8! – og sov støt i 12 Timer! Men Gud – hvor Styrtebadet så smagte! Det er hver Morgen første Gang for os begge – ind i det lille Baderum til Douchen. –
Næste Morgen på en Bænk i Parken. 29/5 – 05.
Jeg afbrød Skriveriet i Går, da vi nemlig besluttede at trave lidt omkring. Udbyttet var umådelig rigt; vi gik ned ad den nydelige Bakke – kom til en ganske henrivende Eng – med Birke – Elle – og små Ege o.m.a.; men i Udkanten af Skoven fandt vi en Masse Lilliekonvaller! de var rigtignok ikke helt udsprungne, men de kommer nok; desuden fandt vi uhyre Mængder af de herligste Forglemmigejer – og jeg havde Held så at sige at træde i en Fasanrede – da min Fod rørte Reden, fløj Fuglen op med stort Brag – der var 13 varme Æg i Reden; desværre var Alfred foran og så den ikke rigtig – det morer ham så rasende at se Fugle og Dyr – den første halve Time holdt han Vagt nærved Reden – for hvis den skulde komme tilbage, og i Morges slog han op i Salmonsen og læste om Fasaner; så der, at de ruger c 26 Dage – og foreslog straks at vi skulde tage derud næste Søndag igen for så om mulig at finde dem. Alfred er henrivende sød at være på Tur med; han er så umådelig interesseret i alt, hvad vi ser.
Og nede i Engen plukkede vi Bunker af Engblommer og Gøgeurter og unge Bregner tog vi op med Rod – nu skal vi se, om de vil gro. Da endelig vores store Taske var propfuld, forlod vi de yndige Steder og gik tilbage – Kl var bleven c 8; i Skoven lige ved Stationen var der Halløj med Restauranter – Karrusel og Danseplads; sidste var en ret stor Bræddesalon; delt tversover – i Midten sad Musiken og spillede til begge Sider; til højre dansede ”bättre” Folk for 10 Øre Dansen – til venstre ”sämre” – for 5 Øre!!!
Vi så lidt på dem – de var fæle at se danse – alle sammen; så drak vi en Svalebayer og begav os ned til det lille Tog. - . Nu sidder jeg altså i Parken efter at have fulgt Alfred. Her er nu dejligt! store svalende Lindealleer – udstrakte Græsplæner – udsprungne Sirener – Guldregn – Papyrus – Magnolier (pragtfulde) og Tusinde andre. Dertil en Gøg, som kukker, jeg så den før! og Nattergale – Drosler – Stære – Finker – Skader – Duer; og allerbedst – den varmende – strålende glade Sommersol – som forsølver – forgylder forskønner den hele, herlige Verden. Sådan tror man; men i Virkeligheden kommer hele Herligheden nok indvendig fra – fra Ungen? Manden? Hjemmet? – åhja – jeg tror det kommer fra alt det, man efterhånden har fået sig lavet sammen; og nærmer mig mere og mere den Anskuelse, at Ægteskabet bliver det lykkelige Grundlag for ens Tilværelse – det eneste Grundlag, på hvilket der er [ulæseligt ord] for at arbejde sig til en varig Lykke – om en sådan existerer.
- hermed vil jeg slutte mit lille Friluftsbrev. –
Brev No 2.
Hjemkommen; det er knusende hedt, jeg har iført mig let, hvid Friserkåbe – indtaget en mægtig Portion kold Rabarbersuppe – og nu sidder jeg vel forløst i den store Stue, som jeg altid er lige ved at kalde ”Havestuen”; her så lyst og luftigt – hele Ydervæggen optages af to Vinduer – derimellem en Altandør – og Stuen vender mod Sydvest – hvilket betyder kølig Skygge hele Formiddagen – og dejlig Sol fra Middag til Aften; de lyse, gulstribede Gardiner fra Kastanievej ser så bedårende ud i dette Lyshav - og alle vores Blomster gror, så det er en Fornøjelse, vi har sået Nasturtierer (tropæolum) i et Par store Potter, de er alle kommen op, og så snart de gror til skal de ud på Altanen – så bliver der dejligt – Gården er tålelig – nemlig så stor, at vi ikke har Genboere lige for Øjnene – men tænk hvilket Himmerig om der groede en gemen Regenslind! Nå, her er nu ganske godt endda, vi bor jo allerøverst så her [”her” indsat over linjen] er meget Luft og Lys – næsten alle Huse i Malmø er 3die Sals, (på svensk 4de Våning); lige nu er Pigen Mathilda i Færd med at hænge en lille Vask til Tørring hun ser brillant ud i sin lysegule Kjole blandt alt det flagrende Tøj.
Jeg har lovet hende Del i alle de ”granne blommor” som vi har med hjem fra Bokskogen – og hun er meget henrykt -. Jeg havde i Går Morges Brev fra Mor – de har nok ikke hørt fra Jer længe; Mor skriver, at Be er i Staden – Forretninger – kom uventet; og Mor opfordrede os til at rejse til Kjøbenhavn og være sammen med dem alle på Dosseringen; men dels kom Brevet en Time efter Skibets Afgang og dels havde vi ikke så mange Penge – det er jo sidst på Måneden – og en Rejse til Kjbh. bliver 6 Kr – alene Billetten, (retur for os begge.) Jeg begynder ellers at blive hed om Ørene m.H.t. Unge – Udstyr – jeg aner ikke, hvordan jeg skal gribe Sagen an – og Alf. vèd det så jo heller ikke.
Jeg gør ingen Ting ved det – men traver mine lange Ture (går Tur både når jeg følger Alfr og når jeg henter ham -) samt øver mig meget flinkt, er ved at indøve noget firhændigt (Etude i Ddur af Mozart (let) – som vi vil spille for dem i Sommerferien, hvis vi nu opnår at komme til Kerteminde, vi har forespurgt om de vilde tage os i Pension. Desuden spiller jeg ”Lyriske Småstykker” af Grieg, kan tre deraf udenad, samt Schuberts ”impromtu” – kan første Stykke udenad og er nu i Færd med 1ste Variation. Så spiller jeg Zernys Etuder (1ste Del) samt nogle lette af [ulæseligt], samt endelig endnu en 4 hændig – Schubert trois [”trois” indsat over linjen] marches heroique. – om dette nu ellers kan more dig. – Endelig læser og skriver jeg en hel Del – og ser naturligvis også efter, at Pigen M. gør godt rent – samt bestemmer Madretter – men Du kan da ellers tænke, at jeg fører en glimrende Tilværelse – naturligvis er det mest Alfs. Skyld – el rettere: det er derfor, at jeg mere og mere knusende godt kan lide ham – og så er der også det, at jeg til Tider kan blive ganske vild af betaget Henrykkelse ved Tanken om det, der forestår – og jeg nærer naturligvis svimlende Forhåbninger m.H.t. Udfaldet.
I det hele taget, Junge, Du gør Dig ikke Begreb om, hvor guddommeligt det kan føles at være frugtsommelig; det er, som om der giver sig til at gro helt ukendte Kræfter i ens Indre – som om ens Sjæleliv antager nye – og videre Former; Hjernen giver Plads for Tanker og Forestillinger, som man slet ikke har kendt før; man synes næsten, at man aner en Sammenhæng – en Mening – der hvor alt før var Kaos; så meget er vist – at der er en himmelvid Forskel på dette, at tænke sig til engang at få Børn – (og det er jo en Faktor vi alle regner med) – og så dette – at føle Barnet levende i sig. Åh, Junge, stor er den Verden, vi lever i – og mange er Midlerne, som skaber Glæde for Mennesker. Og denne bestandige Følelse af, at man trods alt har Sværdet over sit Hoved – det tjener dog kun til, at man føler des mere intensivt i Glæden.
- Vèd Du, at jeg har længe haft på Fornemmelsen, at Dine Breve var ikke helt at stole på – jeg syntes bestandig, at der var Ting, som du forsætlig gik uden om; til noget sådant er der jo ingenting at sige – men vel at mærke: der er ingenting at sige dertil – og det er vel Grunden til, at jeg har narret Dig flere Gange – og ikke skreven, Du forstår det jo nok rigtig - III
- jeg tænkte – ”mine Ord vil ikke meget sige”.
Nu fik jeg Dit s.k. ”Skarnbøttebrev” og skynder mig at smide min Bøtte i Hovedet på Dig til Gengæld; den er rigtignok for Tiden ingen Skarnbøtte – men så kunde den da heller ingen Nytte gøre; nu er min Mening den, at der er ikke idel Elendighed til i Verden – og det har jeg villet lade Dig vide. Noget ”Trøstebrev” i egentlig Forstand kan jeg ikke præstere – der kan aldrig ”trøstes” Junge, når Ulykken stammer fra de indre Dele, og jeg mener jo nok, at Kernen i Din Ulykkelighed ligger i Dit Forhold til [ulæseligt]; dét er første Række (ikke Hjemvéen) – er Skyld i alle Dine Pinsler -. Og så naturligvis Hjemvéen. Jeg kender den – det er som en fysisk Sygdom – jeg fik f.Eks en rædsom Kvalme -; og – tør jeg skrive det, der bestandig har været i mine Tanker? Jeg har ikke kunnet fatte at Du kunde holde den gående derovre så længe! og da der var Tale om, at Morn. vilde hjem til Efteråret – så forlød der samtidig noget om, at Du alligevel vilde blive derovre; Pan har vist været plaget af svære Anfægtelser – og jeg var skam heller ikke glad.
Jeg kan vel ikke komme med Råd? det synes jo, som om hele Billys Hus’ Existens beror på Din Forbliven; er det muligt! kan der ikke engageres en Pige, som Du kan sætte i Gang, og som Du kan overbevise Dig om er pålidelig – og én, som i får til at binde sig de resterende Måneder – for Fanden – Din Existens går da over Økonomien – fallit kan Billy vel ikke gå, om Du også rejser; og jeg mener virkelig, at Du ofrer altfor meget ved at blive, når Du lider sådan af at være der. Et positivt Råd: fastsæt at Du vil hjem om 1-2-3 [”1” indsat over linjen] Måneder – efter Behag; så snart Du da ser en overkommelig Frist for Dig, vil Du kunne få en Masse ud af Din Tid – en Masse Sprog og Musik – fordi det så ikke længere gælder om at få Ende på Tiden – men om at få den til at slå til.
Når jeg har læst i Bladene om de overfyldte Skibe med Passagerer hertil fra Amerika – så har jeg flere Gange tænkt – Gud vèd om ikke lille Junge er med på èt af dem – og det vil ikke overraske mig, om Du en Dag viser Dig på Skuepladsen.
Søde lille Junge – er jeg en skidt èn til at råde Dig? Men kan jeg da andet end råde til det som jeg selv absolut vilde gøre i sådant Fald.
Jeg er jo ganske vist en stor Egoist, det er sikkert – men jeg har da heller aldrig set nogen virkelig frugtbar Selvopofrelse; det er ikke til rigtig Gavn for nogen af Parterne; men naturligvis mangler jeg Forudsætninger til helt at kunne se til Bunds i dette specielle Tilfælde; for mig ser det kun ud, som om Din første Pligt her er Pligten mod Dig selv – og døm selv, hvori den beror!

Nå – dette er nok et Timebrev – gid det dog må træffe Dig i nogenlunde god Condition – se så til at Du kan fejre en måske lille Højtid med Elle og Billy – og Hilda – o.d.a.
Nu skal jeg da virkelig blive flink igen til at skrive. Sidst sendte jeg et Kort – har Du fået det?

Hermed Tusinde sommervarme Pinsehilsner fra din evig heng.
Dis