Menu

People

Fritz Levy

Søn af professor, dr. med. Carl Edvard Marius Levy og Hilda Wulff. Hans mor døde ca. 1852 og ved en folketælling i 1860, står Frits Levy som plejesøn i præstegården i Aale ved Skanderborg. Han var da 13 år.
Levy blev student i Roskilde i 1866, tog lægeeksamen i 1873 og var de følgende år kandidat og reservemedikus ved Frederiksberg Hospital i København . I 1878 blev han tildelt universitetets guldmedalje og blev året efter dr. med. Derefter foretog han en længere studierejse.
Levy blev efter sin hjemkomst klinisk assistent og derefter förste fødselsreservelæge ved Fødselsstiftelsen i København, samt læge ved den gynækologiske afdeling ved poliklinikken for uvelstående. Fra 1883 var han privatdocent og offentliggjorde en række afhandlinger i sine emner. Arbejdede fra 1887 som medredaktør for Medicinsk Aarsskrift . I 1893 blev han professor.
Læge ved "Røde Kors Klinik" januar 1896 - december 1900.

Gift to gange. I 1875 med Emilie Caroline Henriette Smith og i 1914 med Catharina Charlotta Alice v. Nieroth.

References

Wikipedia
Den danske Lægestand 1907-1915 Niende udgave ved V. Christophersen og J.W. Johnsson, København, Jacob Lunds Forlag 1915
danishfamilysearch:Folketælling 1860 Skanderborg/Vrads/Åle Sogn

Facts

Fritz Martin Levy

2.2 1847- 23.11 1921

gynækolog, Læge

dansk