Menu

People

Anesine Frölich

Født Bless. Storesøster til Vilhelmine Christine Larsen f. Bless, som var mor til Johannes Larsen, Christine Swane m.fl.
AF var gift med bankdirektør Otto Frölich f. 1805, som var en bror til maleren Lorenz Frölich.
AF og manden udvandrede til Pasadena i Californien, hvor deres datter, Maren Margrethe (1868-1921), blev maler og professor i kunst ved Akademiet i San Francisco.
Vilhelmine Larsen var i brevkontakt med sin søster i Californien, og det var planen, at AF og hendes familie skulle komme til Kerteminde på besøg, men det måtte opgives, da AF blev syg. Da Vilhelmine savnede sin søster, fik hun sin bror, Johan Peter Bless, til at male portrætter af søsteren og dennes datter, og malerierne hang i købmandsgården i Kerteminde.
I 1885 var AF meget syg i seks uger. Det vides ikke, om hun døde dette år.

References

Erland Porsmose og Jens Syrak Hansen: Fynbomalerne i Småland. Johannes Larsen Museet og Ljungbergmuseet 2006
Birgit Bjerre: Christine Swane. Kvindelig maler i mændenes verden. Johannes Larsen Museet 2003
Jes Gynther Sørensens slægtsforskning vedrørende I.A. Larsen. Upubliceret materiale, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Facts

Anesine Jørgine Frölich f. Bless

Annesine, Moster Sine, Anine

2.12 1827 -

Da