Fynboerne
1898-01-19
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Laura Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Skrevet på tværs øverst s 1: Tak for Kjolen som kom udmærket! 19/1 – 98]
Kære Mor!
Det er vist egentlig skrækkeligt, at jeg ikke endnu har ladet høre fra mig, men det gaar saa hedt med Selskabelighed, at jeg knap kan faa tid til det allernødvendigste, som f. Ex. at ri Strimler i mine Kjoler. Men nu, da d. 20nde er kommen kan jeg jo ikke trække det ud længere med at skrive, men vil sende Dig min hjærteligste Lykønskning til Din Fødselsdag samt en lille Redegørelse gørelse for, hvad jeg har taget mig til, siden jeg rejste. At male Vinterasters blev der ikke noget af, de var forbi, da jeg kom herind, men paa en Maade var det heldigt, da der vist umulig kunde være bleven Tid og Ro til at male. – Den første Aften, jeg var herinde, havde Lud og Bertha et lille Gilde, Konsulens, Frk. Henriques, Frk Agnes, og Malerne Find, Clement og Hans Nickolaj Hansen. Vi morede os storartet, drak en Masse Rødvin og endogsaa en Fl. Champagne, holdt ud til Kl. 2. – Næste Aften var Fornøjelsen af en lidt anden Art, det var nemlig det fine selskab hos ”Bernhardts”. Men jeg morede mig udmærket ogsaa der, det var umaadelig fint, den bedste Mad, jeg har smagt, og det nydeligste Bord, jeg har set. Der var bl a. 2 Søstre til Baronesserne med deres Mænd.. Jeg havde Hr. Alb. til Bords. –
De sidste 8 Dage har Las været her, og Du kan tro, vi har moret os sammen, vi har spadseret, været paa Kunstmusæum 2 gange, spist sammen paa Kafféer og saa i øvrigt besøgt vore fælles Venner. – I Forgaars var vi i Dagmartheatret til ”Kongesønner”, en Aften sammen med en halv Snes andre ude i Sommerlyst at høre Lützhøft synge; i Aftes var vi til Gilde ude hos Schous, vi var 17 Mennesker, Lud og Berta var med, Lützhøfts, Kunstnerens Søster og en hel Masse Malere. – Vi morede os aldeles storartet, Lüthøfts sang, Pan fortalte fynske Historier, en sang sjællandske Viser, en anden italienske, lille Hammershøj dansede ”Tarantel” o.s.v. – Vi holdt ud til Kl. 3½!! - -
I Aften skal Las til nogen, jeg ikke kender og jeg til Middag i Tordenskjoldsgade – Pan ville have sendt Dig en Alpeviol, men jeg raadede hende til at vente, da Du ellers maatte rejse fra den. Det er forfærdelig morsomt at Du kommer det bliver vel med det første, det kan være, Du afløser Las, han rejser Fredag. – Nu kun 1000 Hilsner til Eder alle, hils ogsaa min ”Gamle”. Endnu en Gang ”til Lykke”
Din A.
Facts
PDFDa
Fremgår af brev
Berta Brandstrup
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Julie Brandt
Frederik Gad Clement
Franziska Erichsen
Ludvig Find
Svend Hammershøi
Hans Nikolaj Hansen
Marie Henriques
Bernhard Hirschsprung
- Hr. Alb.
Johannes Larsen
Frederik Lützhøft
Albrecht Warberg
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2133
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen