Menu

Fynboerne

1891 efterår

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Moder!
Det var jo kedeligt, at Kommissionerne ikke var efter Ønske. Imidlertid tror jeg nok, at det for en stor Del kom af, at Dit Brev var temmelig uklart affattet. Naar Du læser medfølgende Udklip igennem vil Du vist nok indrømme, at jeg ["jeg" overstreget] der skulde et skarpt Øje til at se, at det var Billeder der skulde købes; jeg opfattede det saa ["saa" overstreget] saaledes, at der ikke skulde saa mange Kabinetsrammer i Albummet, fordi han skulde have sine Forældre staaende fremme i de Rammer Du skriver om. - Dedes Hue er jeg endnu ikke paa det rene med. Du skriver: Huen skal være som denne gamle, - og saa sender Du den nye! - ja, mulig der er noget galt med min Forstand, men jeg kan allenfals ikke faa nogen rigtig Mening i det. - Huen tør jeg ikke gøre noget ved, før jeg faar nærmere Besked. - Der, hvor jeg havde købt Rammerne, kunde jeg ikke faa Billeder, og jeg havde den største Besvær med at finde noget passende; medfølgende er vist for Resten heldigt? - - Jeg savnede Fader meget især de første Par Dage; i Morgen skal jeg til Schmieg[ulæseligt] alene, jeg haaber, det bliver sidste Gang, det tager saa meget Tid fra Fabriken. Jeg har nu faaet 5 Ting færdig siden jeg kom hjem, og hidtil har jeg haft Held med Branden; paa Mandag faar jeg en stor Vase ud med Vandtidsler, den er jeg meget spændt paa, da jeg har experimenteret med Farverne, - stillet saa mange Farvetoner sammen, som jeg kunde faa skrabet sammen. I Morgen skal jeg begynde paa noget nyt; enten bliver det en [et overstreget bogstav] lille Vase, modelleret som en Grankogle eller ogsaa ["eller ogsaa" overstreget], foroven nogle forstørrede Myrer; eller ogsaa en, ["," overstreget] Vase med nogle forstørrede sorte Myg, danse mod en rød Aftenhimmel, mulig en lille Maane. - -
Det er dog en knusende Kulde det er bleven, bare det ikke bliver saadan i Morgen Aften, naar jeg skal flytte. - Kan Du ikke sende mig en Klædebørste hvis I har en til overs, samt min Ske og Gaffel; ligeledes vilde jeg ogsaa gærne have sendt min Tamburin, mine 2 Malerier og hvad der ellers kan være af mit som kan pynte lidt op i Værelset der vist nok bliver lidt tomt i Begyndelsen, f Ex. en Stump Tæppe til Vinduesfordybningen; jeg kan ikke faa et Maal, da de gamle Lejere ikke ere flyttede ud endnu; Vinduet er temmelig bredt, men det gør jo ikke saa nøje. - - Hvad mine Pengeaffairer angaar, saa kan jeg ikke rigtig forstaa, hvor Du faar de 25 Kr. fra, jeg maatte jo strax ud med 72 til Frk Rosenørn, over ["over" indsat over linjen] 10 Kr kostede Rejsen med Overvægt Bybud og de Penge, jeg skyldte Leon. det var strax de 86 og jeg havde 90 med mine Feriepenge fra Fabr. - Nu har jeg (med i Morgen) de 40 Kr. sparet sammen til Fru Lautrup og er desuden 11 Kr i Forskud og det synes jeg er ganske godt klaret. Af Udgifter har jeg haft 35 Øre om Ugen til Fabriken, - vi har fælles Husholdning nu - samt noget til et Grundfond, for hvilket vi købte en ny Kaffekande og en Keddel; - endvidere Petroleum Skosværte, en Kniv og ellers saa godt som intet. - De 5 Kr af Faders har jeg extravagant svært med, idet jeg har taget et Kort til Brandes Forelæsninger om Shakespeare. Det var jo nok temmelig flot, men jeg kunde ikke modstaa det, og jeg tænker nok jeg kan komme ud af det alligevel. Jeg hører dem sammen med Frk Smidth -
Jeg tænker, jeg har nok i Trækpuden, naar den er ordenlig stor, ellers kan jeg jo faa en til med til Jul. Farverne var til 2,75, Husleje 2,50. - Komtessen var jeg hos i Onsdags, men hun var ikke hjemme; Fru Poulsen var alene, jeg sad temmelig længe og snakkede med hende. Hun var som sædvanlig, og jeg kan rigtignok heller ikke tænke mig, at Komtessen er stødt over noget. -
Arkitekten har sagt, at det ikke [var] hans Skyld, at Kejseren ikke kom ind til os, han var lige uden for Døren med ham, men Kej. sagde, at han ikke havde Tid. - Jeg var samme Dag I rejse ["I rejste" indsat over linjen] oppe paa Hotellet efter Straaene, men de var sporløst forsvundne; men jeg haaber, de har funden dem, naar jeg igen hører derhen. - Jeg har en laant Natkj. her og en har jeg laant ud, det bliver 5, men den 6te ved jeg intet om Jeg traf Onkel Jonas forleden, han sagde at Hypnotisme burde forsøges med Chr. Han trode paa det og den intereserede ham ham ["ham" overstreget] meget. - Saa, nu suser jeg ned med dette Leon skriver jeg til i Morgen; jeg kan ikke naa det nu. -
Mange Hilsner til Eder alle. Fra Din
Alhed.

En lille Dug vilde jeg gærne have - samt Sæbe
Joh ["Joh" overstreget]

Mentioned works

Alhed Larsen har malet vandtidsler på en stor vase. Hun skal i gang med en vase med forstørrede myrer eller myg.

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret.
Alhed Larsen bor på Værnehjemmet Bethania, men skal flytte til Fru Laudrup. Dette tyder på, at brevet er skrevet i 1891. Alhed Larsen er også inde på, at hun skal have noget "med til Jul", så det er muligvis efterår.

Christines kæreste, Leonard Holst, er stadig en del af familien. Christines og Leonards forlovelse blev hævet i marts 1892.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2166

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer