Menu

Fynboerne

1894-11-21

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Onsdag 21

Kæreste Mor!
Tak for Dit Brev, som jeg jo ikke just blev glad ved. Det gør mig meget ondt, at jeg har apaadraget ["a" først i ordet overstreget] mig Eders Vrede ved mit sidste Brev. Jeg kan ikke mere huske, hvad jeg skrev og navnlig Tonen i det kan jeg ikke huske, men det er jo ogsaa ligegyldig, Hovedsagen er, at det ikke har været pænt skreven og det er ["er" indsat over linjen] jeg forfærdelig ked over. Men det har sandelig ikke været min Mening at skrive noget, der kunde gøre Eder ondt, naar man er saa langt borte, er man alt andet end oplagt til at være genstridig mod sine Forældre. Mit Brev bliver meget kort i Dag, Pigen ligger af Influenza i disse Dage, saa Fru B og jeg gør alt alene. Det er ikke saa morsomt, men jeg er uhyre glad ved at kunne være lidt til Nytte, da de ere saa mageløs mod mig. - Har Du hørt noget fra Magdahls? Bare de dog nu snart vilde komme, nu er der kun en Maaned til Jul, saa der er meget knap Tid, naar jeg skal til Rom og saa paa til Tilbagerejsen være her et Par Dage for at pakke mit Tøj ind. Og hvis jeg skal hjem i Vinter, vil jeg jo for enhver Pris være hjemme til Jul. Jeg kan ikke skrive til dem, da jeg ikke ved, hvor de ere. - - Det er dejligt, Du sender mig varme Strømper og det andet; mine Støvler nævner Du ikke vil Du ikke skrive, om Du sender dem, hvis ikke, maa jeg strax have mig bestilt et Par. - Hvad Dine Spørgsmaal angaar, saa er ["er" overstreget] kan man nok faa en varm Kjole hernede; saa køber jeg saa meget Tøj, at jeg kan lade mig sy et halvlangt ["halvlangt" indsat over linjen] Slag, det gaar de meget med, og til at have under dette, vil jeg meget gærne have Din Vest. Under min Havelocke kan jeg intet have, men har jo mit Skindslag, som der ikke er gaaet Møl i, heller ikke i det store. Min H. har ikke været god, den er [ulæseligt ord] ud og slidt, men er god til Rejsebrug og Regnvejr. - Uldklokke kan man faa, men jeg ["jeg" overstreget] det er dog strax 6-7 Lire siger Fru B. saa jeg ["jeg" indsat over linjen] vil gærne have én [det] gør intet, at den er tynd mit Skørt er varmt. - Nu har jeg vist svaret paa alle Spørgsmaalene; der er vel ikke et Par Vadskeskindshandsker? - - Berta ved ingen ung Pige, men har lovet at skrive det hjem, sagde det ["det" indsat over linjen] ogsaa til sin Mor, da hun var der; men hun er bange, at I hendes Kredse er der ingen, hvis de vil lære lidt, gaa de hos Frk Zahle. - - Men jeg kan for Resten ikke tænke mig, at det ikke skulde kunne lykkes ogsaa for os, naar [ulæseligt ord] og Brandts har saa mange. - - Det er et kedeligt lille Brev, men for det første har jeg meget knap Tid, og for det andet har jeg en dundrende Tandpine; jeg bliver vist desværre nødt til at gaa til en Tandlæge, det plager mig meget, jeg kan ikke sove om Natten. - - Vil Du hilse Vester og Laders mange Gange, jeg fik i Gaar et storartet Brev fra Vester; det oplivede mig meget; jeg var ikke fri for at være gnaven, vadske op, Tandpine og Dit Brev i Baggrunden. Du kan tro, det er slemt at faa en Overhaling, naar man er saa langt borte, det er jo aldrig morsomt, men her ["her" indsat over linjen] er det 10 Gange værre. - Men nu haaber jeg, at det er forbi, jeg har været meget ked af det.
De kærligste Hilsner!
Alhed

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er kun dateret "Onsdag 21". Eftersom Alhed Larsen skriver, at der kun er en måned til jul, og at hun skal til Rom, må brevet være skrevet 21. nov. 1894, hvor hun befandt sig i Italien.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2212

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer