1923-01-20

Pilegaarden 20-1-23

Kære Ven.
”Der er et Forsyn til” har jeg af og til hørt sige. I Forgaars, da jeg kom ud fra Posthuset i Kjerteminde, stødte jeg paa L.C. Nielsen som jeg ikke har set siden vi i gamle Dage før Verdenskrigen spillede Whist sammen oppe hos Dig og Else. Vi faldt i Snak sammen og han kunde i Samtalens Løb ikke skjule en lille – sørgmodig Forstemthed over ikke at skulde med til Din Fest. Jeg tror ligefrem han følte det som noget forsonende ved sin Skæbne da han paa sit Spørgsmaal om jeg skulde med, fik Svaret ”nej”. Han havde ringet til Joh. Larsen og spurgt ham om det samme, , men der havde Svaret altsaa været mindre trøstende. Da vi skiltes bad jeg ham besøge mig, og han kom allerede i Dag for at invitere mig til Middag med Rødvin ”saa skal vi to privat feste for Joh. V.” – Jeg kunde imidlertid ikke forlade Huset, men maatte være hjemme naar min lille Pige kommer fra Skole og foreslog ham i Stedet at blive hos mig, og nu har vi siddet hele Eftermiddagen og talt om Joh. V., om ”Den lange Rejse” om Dine Kritikere og først og sidst om Dine Myter. ”Kan de huske Darwin og Fuglen” spurgte han mig, om jeg kunde - ? Det var ved den at Du trængte ind i min Bevidsthed. Jeg tror jeg ved at læse Titlerne kan repetere Stemning og Indhold i alle Dine Myter. Derimod var der en af dem L.C. ikke kunn [”kunn” overstreget] havde present og som er den jeg maaske erindrer tydeligst: ”Rugen bølger”. Jeg tror det var fordi jeg læste den i Italien. Hvor jeg husker de Dage da den opfyldte mig, for det varede i flere Dage. Det var i Kolerasommeren, Luften var saa ophedet saa alle Italienerinderne gispede og sagde ”mamma mia” og naar vi hver Aften gik vor Spadseretur langs Arnoen, slog Hedebølgerne sammen om os saa jeg ofte følte det som en forestaaende Besvimelse. Den Sommer holdt Cicader og Løvfrøer Dagen igennem en iriterende Spetakel og naar Mørket kom vrimlede det med Ildfluer – derimod Aaret efter som var regnfuldt og køligt hverken hørte eller saa vi nogen – men det jeg vilde sig var: hvor saa jeg i de Dage efter at have læst Din Myte, Rasmus Hendriksens Rugmark hjemme i Svanninge – ingen Steder i Verden har de Rug som i Sydfyn bølgesvalt og med Sølvskær, kort sagt hvor var Jorderig dejligt.
Ja det er noget i den Retning vi har siddet og talt om og L.C. sagde en Gang i Løbet af Eftermiddagen ”det maa da ringe for Joh. V.s Øren. [”]
Du har i den sidste Tid faaet saa meget skriftligt fra mig saa nu kan Du faa dette med. Klokken er 1 Kvarter i 10 og Stemningen er nok oplivet hos Jer.
Nu lægger jeg min lille Pige i Seng.
Hilsen til Jer alle fra Din hengivne
Fritz Syberg.