1910-03-14

14/3 1910
Kære Goldschmidt!
Vilde De gøre mig den Tjeneste at sende dette Frikort til "Den Frie" til den unge Pige, der tegnede hos Dem, og som jeg haaber at faa i Huset i Sommer. Jeg glemte desværre at faa hendes Adresse og hendes Navn har jeg glemt, det var jo en ret forstyrret Rejsemorgen, vi traf hinanden. Men vil De være saa god at hilse fra mig; der stod en Notits i Politiken om, at vi rejste til Syden naar Udstillingen var afsluttet men jeg haaber ikke, at hun har set den og i saa Fald haaber jeg hun ikke tror paa alt hvad der staar i Aviserne. Jeg synes hun saa sød ud, og jeg tænker mig, at vi kunde faa Fornøjelse af hinanden. Kunde De ikke sende mig hendes Adresse en Dag, naar De ikke er alt for ked af at skrive lidt med det samme. Det er saa morsomt at være sammen med Dem de Dage før Udstillingen. De har altid staaet mit Hjerte nær, fra jeg første Gang traf Dem hos W og Magnussen. Jeg beundrer Dem for Deres Idealisme, skønt jeg i mange Retninger maa melde pas, naar De er kunstpolitisk interesseret f.Eks. - der er ikke en Fiber i mig, der ikke synes, at Kunstpolitik er det mest ligegyldige og kedsommelige i Verden. Undertiden faar jeg endnu et Latteranfald ved at høre Dem sige: "Jeg ved ikke hvor klog De er Fru Syberg". De har vist ganske ret, det er vist ikke specielt Klogskab man skal søge hos mig. - Gudskelov er jeg lige ved at sige - det er saa rart at faa Lov til at handle efter sine Impulser. I dette Tilfælde blev Resultatet jo rigtignok magert (jeg mener overfor Lützhöft) men alligevel jeg fortryder det ikke.
De venligste Hilsener
Deres hengivne
Anna Syberg.