1915-01-10

Pilegården Kjerteminde
10 -1- 1915
Kære Goldschmidt
Arkitekt Kock har bedt mig om nogle biografiske Data om Anna til Brug for Kataloget over Annas Udstilling. Jeg har sendt ham dem. Han vilde bede Dig skrive det der skulde skrives jeg vil imidlertid fortælle Dig et Par smaa Episoder om min Kone som Malerinde, hvilket jeg ikke vilde sætte ind i det jeg skrev til Kock, og som måske kan være af Værdi for Dig i det Du vil skrive selv om det er for intimt - og det er det - til at nævnes.
Da Anna og jeg havde været gift et Aarstid slog det mig en Dag at vort ensomme ophold på Landet som passede så udmærket for mig virkede trykkende på hende. At flytte sig f.Eks. til København eller l[ignende] kunde der ikke være tale om da vi var så fattige som man omtrent kan være. Og for at gøre et Forsøg på at få Anna til at glemme det trykkende ved landlig Ensomhed søgte jeg at få hende til at tage fat på et Billede. Jeg gjorde det på den Måde at jeg ligefrem tog en Kasse hvori vi havde fire Hyacinter og satte hende til at male dem. Jeg var selv borte hjemmefra hele Dagen og da jeg kom hjem om Aftenen fandt jeg hende fuldstændig opløst i Gråd. Straks kunde jeg ikke få ud af hende hvad der var i Vejen men da jeg havde talt med hende lidt kom det frem, hun sagde nemlig "Du må love mig af Du aldrig mere vil forlange af mig at jeg skal male". Det lovede jeg altså. Men da der var gået et Par År gentog det samme sig. Jeg følte igen en Art samvqittighedsnag over at se hende leve sit Liv i lutter småpylren om Ungerne. Kunde også mærke at vor Ensomhed trykkede hende. Vor Fattigdom var den samme og jeg havde ingen anden Udvej for at bøde på Misæren end at prøve igen at få hendes Interesse for Kunstvirksomhed vakt.

[Her slutter siden. ]

fortsat:
Jeg har hørt fra Hans at Du har ligget syg, men går ud fra at Du nu er i Funktion og god Condition igen. De hjerteligste Hilsener til Dig Din Kone og Dreng fra Din hengivne Fritz Syberg.