People
Ina Goldschmidt
IMG var datter af Ingeborg Astrid f. Warberg (Alhed Larsens søster) og Alfred Israel Goldschmidt. Parret var gift 1904-1914, hvorefter de blev skilt. De boede omkring 1905 i Malmø, hvor både IMG og barn nr. to, Adam, blev født.
IMG skrev i et brev til Mogens Fog i 1953, at hendes biologiske far i virkeligheden var læge Peter Bichel fra Rynkeby. Dele af dette brev er refereret i en bog om hendes mand Peter P. Rohde. Det er uvist om Alfred Goldschmidt kendte denne historie. Han var livet ud en kærlig og omsorgsfuld far.
Astrid Warberg-Goldschmidt fortalte 1906-10-02 i et brev til søsteren, Johanne, om fødslen og om hvor meget Ina lignede sin far, og at hun var en rigtig "Jødepige". Dette stemmer ikke overens med, at faderen skulle være Peter Bichel.
Festen i forbindelse med IMGs bat mitzvah blev holdt hos hendes bedsteforældre, Selmar og Henriette Goldschmidt, i deres hjem i Lille Strandstræde, København, i 1920. (Astrid Warberg til Laura Warberg 1920-09-08).
IMG blev gift 1. gang 1926 med Adam Afzelius (1905-1957), som var historieprofessor ved Aarhus Universitet. Parret fik 1927 en datter, Harriet Afzelius. De blev skilt efter fem år. IMG blev gift 2. gang 1926 med ingeniør Carl Olaf Haxen (f. 1897). Parret fik sønnen Ulf (Kuk) Haxen, f. 28. juli 1933. Ulf Haxen tog som voksen mellemnavnet Goldschmidt.
Januar 1945 var IMG gået under jorden (1945-01-19, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0637).
I 1945 blev Carl Olaf Haxen og IMG skilt, og hun giftede sig i 1947 med cand. mag., forfatter og korrespondent Peter Preisler Rohde (1902-1978). Denne var kommunist, men blev ekskluderet af DKP, da han protesterede mod Sovjets forfølgelse af jøder. IMG var også en tid partimedlem. Johanne C. Larsen skrev flere gange i 1953 til Astrid Warberg-Goldschmidt om Inas "Udsmidelse", som hun koblede sammen med antizionisme (1953-03-27, Johanne C. Larsen til Astrid W-G, BB2500 og 1953-03-18, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0558). I sidstnævnte brev nævnes også antizionisme samt det, at IMG havde givet udtryk for, at det var "nødvendigt at hænge de adelige i Flagstangen".
References
Niels Barfoed: I unåde. Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen. Gyldendal 1901 s. 411.
Oplysninger fra Ulf Goldschmidt Haxen aug. 2019.
Slægtstavle over familien Goldschmidt, Kerteminde Byhistoriske Arkiv
Den store Danske: Peter Preisler Rohde
Facts
Ina Margrethe Goldschmidt
Sjums, Sjumse, Haxen, Rohde, Afzelius
F. 17. september 1905
Oversætter
dansk
- From Ina Goldschmidt 1 letter
- Other 92 documents