Menu

Fynboerne

1896-10-28

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 28 October 1896.

Kæreste Alhed!
Jeg skriver et Par Ord i Hast for at takke Dem for Brevet og bede om Forladelse fordi jeg havde ventet saa længe med at skrive til Dem. Det var egentlig ikke gaaet op for mig at der var gaaet saa lang Tid, før jeg læste det i Brevet; jeg synes Tiden gaar saa forfærdelig hurtig saa jeg ved knap hvor Dagene bliver af, men da jeg glæder mig til at se Dem paa Søndag kan jeg ikke ærgre mig over den Fart i Øjeblikket. Jeg blev glad ved at se at De har regnet ud at det er ved den Tid jeg er i teknisk Skole om Lørdagen, for det saa jo ud som om De selv kunde bestemme hvad Dag det blev. Jeg har nemlig opdaget at jeg desværre er saa meget Pligtmenneske eller som Gottschalk siger ”Slapsvans” at det vilde ærgre mig at forsømme Skolen naar det kunde undgaas, eller at jeg i hvert [Fald] vil have meget mere Fornøjelse af Turen hvis det bliver om Søndagen. Jeg haaber at De vil skrive hvad Dag det bliver og at det bliver paa Søndag.
Mange kærlige Hilsner
Deres heng. Johannes Larsen

P.S.
Jeg ser nu at Kl. er over 4, saa faar De vel ikke Brevet før Fredag men naar de svarer strax kan det vel naa sig alligevel.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde
Albert Gottschalk

Det Kongelige Bibliotek