1928-10-14

Pilegaarden 14-10-28

Kære Johannes V. og Else.
Ja saa er Peter da gaaet sin Vej, dermed er det festlige Element hos ”Fynboerne” forsvundet – og mere end det. Balsalen begynder at tømmes. Jeg fornemmer det stærkt som i gamle Dage paa Nytaarsballerne i Faaborg, naar hen ad Slutningen de smukkeste Par lidt efter lidt var forsvundet og kun de blev tilbage som var fast besluttet paa at holde ud til Musikken spillede af med ”Forgangen Nat vor sultne Kat” Han var den rigest begavede af alle Zahrtmanns 200 Elever og hans Kunst vil efter hans Død leve kraftigst. Det er rigtigt som Du skriver i Din Kronik at han havde Lighed med Gottschalck. Det gælder for deres efterladte Produktion at den ikke vil trænge til nogen Udrensning, men mens det for G.s Vedkommende er fordi han paa næsten monoman Maade var behersket af sit Kunstnersind (van Gogh) stammer det for Peters Vedkommende fra hans Karakters Renhed. Tak for Din Kronik om ham, ingen kan sige Tingene som Du.
Med det samme jeg skriver vil jeg gærne klare mit Mellemværende med Jer m. H. til den Tale jeg [”jeg” overstreget] ved Peters Æresborgerfest som jeg lovede Jer en Afskrift af. Jeg er nemlig ikke saa skyldig som det tager sig ud. Jeg paabegyndte Renskrivningen straks jeg kom hjem, men da jeg havde ekstemporeret noget mens jeg holdt den – mest af Nervøsitet – vilde jeg gærne i Afskriften holde mig til det jeg havde sagt ved Lejligheden og det besværliggjorde Renskrivningen saa det tog nogen Tid. Jeg maatte lægge den til Side nogle Dage for mine Billeders Skyld og da jeg skulde tage fat paa den igen var den paa en mystisk Maade forsvundet fra Chartollet. Marie beroligede mig med at jeg nok havde gemt den et ”sikkert” Sted som jeg ikke nu kunde huske. I Fredags rejste Marie til Kbhvn og jeg bad hende før hun tog afsted endnu en Gang hjælpe mig at søge den op, og gennemsøgte alle vore Gemmer for den Slags Sager men uden Resultat. Det var mig meget ubehageligt at skulle staa som en Snyder for Jer men jeg valgte det alligevel i Haab om at Manuskriptet en Dag skulde komme tilveje. (Har jeg ikke snydt ved denne Lejlighed, [et overstreget bogstav] har jeg maaske gjort det ved andre - ) Men nu kommer det mystiske. I Dag fik jeg i Sinde at skrive et Brev til Jer, jeg savnede Papir og ledte hist og her til jeg fandt en gammel Protokol hvoraf jeg rev disse Blade ud, og ved den Lejlighed fik jeg fat i en Bunke Papirer som viste sig at være det forsvundne Manuskript. Jeg meddeler Jer det herved.
Jeg staar lige foran min Udstilling i Færd med at afslutte nogle Billeder, i Gang med at nedskrive Titler paa Billeder, Maal, Ejere og deres Adresser o.s.v. og da jeg i min Arbejdsmaade er lige saa planløs og fuld af Indskydelser, som Peter var i sin Filosofi saa har jeg det ikke helt let i disse Dage, men vil opsætte Afskriften af den lovede Tale til senere. Fra i Dag bliver jeg nødt til at lade Jer kalde mig en Snyder, forud var jeg det ikke.
Mandag [”Mandag” overstreget] Tirsdag den 23 kommer jeg til Kbhvn og der forestaar mig saa et kedsommeligt Arbejde til vi aabner Udstillingen den 10 Nov. Det er andre der har taget Initiativ til denne Udstilling, Marie glæder sig til den, selv vilde jeg inderlig gærne slippe fri, men det lader sig ikke gøre.
Jeg glæder mig til at hilse paa Jer.

Eders hengivne Fritz Syberg.