Menu

Fynboerne

1898-02-20

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Las!
Du faar kun et lille Par Ord i dag. Det er Søndag, og jeg skulde naa at besøge baade Arkitekt Magdahls paa Nørrebro og Kampmanns og saa har jeg lovet at være hertilbage til Aften, at vi muligvis kunde faa os en hyggelig L’Hombre. – Jeg naaede akkurat at faa Dit Brev med Toget i Aftes, jeg gik rasende hurtig til Posthuset, - heldigvis er jeg jo ikke saa elendig til at gaa, som [ulæseligt ord] mener. – Monse vil absolut sidde paa mit Skød, mens jeg skriver, han stod og sagde ”ab” saalænge, at jeg maatte forbarme mig over ham; nu sidder han og siger ”kig” og prikker med sine smaa Fingre paa Papiret og er rasende sød. Han skulde passende sige Goddag Las men det har han helt vænnet sig af med. – Jeg var ude hos Schous i Aftes. Schou kom henne fra en Kunst[ulæseligt], belæsset med 40 Kr, som han havde tjent ved at tegne noget for ham. Han havde lige mødt Gottschalk, som beklagede sig over, at hans Mor kun vilde give ham 25 Kr. at rejse til Fyen for. Har Du da ikke svaret nej? han maatte da have faaet i det mindste Dit telegram den Gang. Tænk, Schous havde i Gaar faaet at vide, at deres Pige lider af Ligfald og Krampe, den Aften, de var hos Lützhøfts havde hun f. Ex. haft et Anfald og ligget besvimet lidt ude paa Køkkengulvet. Det er fælt at tænke paa, hvad den arme [ulæseligt ord] har været udsat for med saadan en Beskytterinde. Hun rejste strax i Gaar. – Dine Bøger var komne i Gaar. Tak for Dit Brev i Dag. Jeg glæder mig til at se Roserne i Ramme og meget til at se Chr. A. (Men næsten allermest til at se Dig selv. Jeg kan godt lide Dig.) – Du skal nu ikke køre til Ullerslev paa Lørdag, førend Du hører nærmere fra mig desangaaende. – Det glæder mig meget, at Du ikke tror, jeg vil forstyrre Dig. Jeg havde helt faaet Skrupler, da jeg hørte, Du var bange, Gottschalk skulde. – Sikken et Grisebrev, Du faar, Mense har ogsaa fedtet det, nu er han gaaet ned, men nu vil jeg slutte, fordi jeg ikke har Tid at skrive mere. – Elle kommer først paa Tirsdag. – 1000 af de allerkærligste Hilsner fra Din Alhed.

20 – 2 – 98 -

Mentioned works

Johannes Larsens billede af roser.
Johannes Larsen: Christian Andersen lader patroner. 1898. Olie på lærred. 73 x 73 cm. Statens Museum for Kunst

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

København
  • Ullerslev

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien